Vokseværk på Facebook

Der er nu mere end 18.000, der synes godt om Miljømærkning Danmarks Facebook-side.

Vokseværk på facebook

Miljømærkning Danmarks facebook-side ”Jeg køber svanemærkede produkter” vokser i popularitet. Facebook-siden bliver nu fulgt af mere end 18.000 personer. Og antallet af følgerne er vokset med 3.000 på bare halvanden måned.

Facebook-siden har dermed for alvor fået godt tag i de mange danskere, der gerne vil have gode råd til en mere miljømærket hverdag:

- Vi er rigtig glade for den enorme vækst. For som Norges Kronprins Haakon sagde, da han i slutningen af maj åbnede en konference for Svanemærket i Norge: ”De små valg er vigtige, fordi vi træffer så mange af dem.", siger Charlotte Rajsager, der er teamleder for Marketing, Kommunikation og Salg i Miljømærkning Danmark.

På Facebook-siden kan man som forbruger øge sit kendskab til de mere end 10.000 forskelige produkter og serviceydelser, der i dag findes med Svanemærket og EU-Blomsten. Og ikke mindst sin viden om, hvilken forskel miljømærkerne gør for miljø, mennesker og jordens ressourcer.

På ”Jeg køber svanemærkede produkter”  kan du bl.a. finde små sæson-tips, fakta om miljømærkerne, nyheder, tips om gode tilbud, links til artikler om miljø og sundhed og deltage i konkurrencer.

Hvis du ikke allerede synes godt om siden, kan du læse mere her: https://www.facebook.com/svanemaerket.