Miljømærkning Danmark bakker op om kampagne-årshjul til detailhandlen

Svanemærket og EU-Blomsten har sammen med Måltidspartnerskabet og en række andre mærker, bl.a. Ø-mærket, Nøglehullet, MSC og Fairtrade Mærket udviklet et kampagneårshjul. Årshjulet skal give detailhandlen og andre samarbejdspartnere et overblik over årets forbrugerrettede kampagner.

Kampagneårshjul

Mærkerne bag det nye kampagneårshjul er officielle ernærings- og bæredygtighedsmærker eller private mærker med høj troværdig og relevans for de danske forbrugere, der alle giver brugbar information, når forbrugerne handler ind i dagligvarebutikkerne.

”Vi har bakket op om projektet fra begyndelsen, fordi det giver god mening for alle, at de store mærkningsordninger har koordineret deres kampagneindsatser over året. Særligt i vores samarbejde med detailhandlen bliver dette et meget værdifuldt værktøj fremover”, siger Charlotte Rajsager fra Miljømærkning Danmark.

Læs Måltidspartnerskabets pressemeddelelse.