Vær med i kampagnen – og vind lækre præmier
Du kan i løbet af de kommende uger deltage i flere spændende konkurrencer om lækre miljømærkede præmier. Vi udlodder bl.a. møbler, gavekort, plejeprodukter, legetøj og en middag for 10 personer. Du kan blandt andet være med i fire ugekonkurrencer på Facebook og deltage i konkurrencer på Kulturnatten.

I løbet af de kommende fire uger har du mulighed for at deltage i en række konkurrencer om lækre, miljømærkede produkter til dit hjem.
På vores facebook-side kan du deltage i ugekonkurrencer om gavekort til butikker og bilvask, plejeprodukter og en hel serie rengøringsprodukter. Hver mandag lancerer vi en ny konkurrence – og den efterfølgende torsdag kan du se, om du er blandt de heldige vindere.
Hvis du deltager i en af vores ugekonkurrencer, er du automatisk med i lodtrækningen om kampagnens hovedpræmie, som er en lækker middag for dig og 9 venner eller familie på restaurant ”The Grill” på Scandic Aarhus City eller Scandic Copenhagen.
Præmien er sponsoreret af hotelkæden Scandic, der i øjeblikket har 22 svanemærkede hoteller i Danmark:
”Scandic er en del af samfundet, og derfor er vi engagerede. Hos Scandic ved vi, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for miljøet i vores daglige arbejde. Hvert hotel arbejder på forhold vedrørende bæredygtighed ud fra et globalt og lokalt perspektiv. Når vi siger, at vi vil give en bedre verden til vores børn, så mener vi det. Alle vores hoteller er certificeret med Svanemærket, og vi er stolte af, at vi kan leve op til deres høje krav, som anses for at have verdens strengeste miljøkrav til hoteller. Det var derfor oplagt, at vi ville donere hovedpræmien i efterårets miljømærkekampagne, og vi glæder os meget til at tage imod de to heldige vindere af en middag for 10 personer på vores svanemærkede Scandic Aarhus City eller Scandic Copenhagen, restaurant The Grill”, siger Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark.
Konkurrence på Kulturnatten
Også på Kulturnatten i København den 9. oktober udlodder vi en masse spændende præmier, bl.a. miljømærkede møbler, maling, legetøj samt produkter til den daglige pleje og husholdning.
Du finder os i Nordisk Ministerråds telt, som er på adressen Ved Stranden 18 i indre by. Du kan læse mere om miljømærkerne på Kulturnatten her.
Følg med i konkurrencerne på www.facebook.dk/svanemaerket.