Sådan fjerner du is uden at skade miljøet

Sne og frost betyder ikke kun hygge – det betyder også glatte fortove og hårdt arbejde for husejere. Nu tilbyder udvalgte supermarkeder for første gang et svanemærket tømiddel, som er mindst lige så effektivt som vejsalt, men som ikke ødelægger grundvandet, skader træer, giver ømme hundepoter eller sætter grimme rande på fodtøjet.

Svanemærkede tømidler fjerner is på flade arealer og hindrer ny isdannelse

Mange husejere bruger vejsalt, når de har ryddet sne på fortov og i indkørsel. I løbet af en normal dansk vinter bliver der brugt omkring 300.000 tons vejsalt. Vejsalt er godt for trafiksikkerheden og for postbuddets færd frem til din hoveddør. Til gengæld skader vejsalt både grundvand, træer og planter – og det er hverken godt for fodtøj eller hundepoter.

Det kan derfor være en god idé at vælge et svanemærket tømiddel. Og nu tilbyder flere af Coops butikker for første gang det svanemærkede alternativ, der hedder Freeway Granulat.

- Tømidler med Svanemærket skal leve op til en række krav til miljø, sundhed og kvalitet. Kravene sikrer et produkt, som er bedre for miljøet end vejsalt og mere effektivt end grus. Og vi er glade for, at mere end 50 af Coops butikker landet over har valgt at sætte det på hylderne, så det bliver nemt for danske husejere at vælge, fortæller Lars K. Storm, Department manager i Helm Skandinavien, som står bag det nye tømiddel.

Svanemærkede tømidler fjerner is på flade arealer og hindrer ny isdannelse – præcis som andre tømidler. Samtidig er de biologisk letnedbrydelige og dermed mere skånsomme for natur og miljø. Der er bl.a. stillet skrappe krav til kemikalier og tungmetaller, som kan være skadelige for mennesker og miljø. Derfor er Helm Skandinavien glade for nu at kunne tilbyde et svanemærket alternativ: 

- Svanemærket stiller både miljøkrav og krav til kvaliteten af produkterne – og det er noget, vi kan forholde os til i Helm Skandinavian. Vi mener nemlig, at tømidler både skal passe godt på miljøet og på dem, der færdes på steder, hvor det kan være glat. Og Freeway Granulat kan begge dele, siger Lars K. Storm, Department manager i Helm Skandinavien.

Helm Skandinavian har i løbet af efteråret både fået svanemærket tømidler til forbrugerne – og til kommuner og virksomheder.


5 gode grunde til at vælge et svanemærket tømiddel

svanemærkede tømidler forhandles hos coop