Sort på hvidt: Offentlige grønne indkøb betaler sig

Miljøstyrelsen har undersøgt og sammenlignet 15 grønne og konventionelle produkter og tjenesteydelser. I 11 af tilfældene er de grønne produkter fuldt konkurrencedygtige på prisen. Og det er ikke mindst miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten, der har været drivere i den udvikling.

Sort på hvidt: offentlige grønne indkøb betaler sig

Grønne produkter og ydelser kan sagtens konkurrere på prisen. Og i nogle tilfælde er de grønne produkter endda billigere end de konventionelle.

Det er en af konklusionerne i rapporten ’Undersøgelse af prisen for det offentliges grønne valg’, som Miljøstyrelsen udgav i slutningen af 2018. I undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, sammenlignes prisen på grønne og konventionelle indkøb inden for 15 produktgrupper, der spænder fra arbejdstøj og batterier til dialyseposer og vaskeriservice. Selvom de ikke nødvendigvis er repræsentative for alle offentlige indkøb, er de valgt, fordi deres volumen vægter meget i de offentlige budgetter.

Adam Hey, der er afdelingschef i Frederiksberg Kommune og formand for Partnerskab for Offentlige Indkøb (POGI), glæder sig over undersøgelsens resultater.

- Blandt både politikere og offentlige indkøbere har det i mange år været ”almindelig kendt”, at grønne og bæredygtige produkter garanteret er dyrere end de konventionelle. Derfor er det godt, at vi nu har fået noget dokumentation, der viser, at den fortælling er en myte. Nu har vi det sort på hvidt, og det er en god hjælp for de offentlige indkøberne, at de kan dokumentere, at de grønne produkter på en lang række kategorier kan matche prisen på konventionelle varer. Nu skal vi bare sørge for, at denne viden bliver udbredt, siger Adam Hey, der selv har delt rapporten i sit faglige netværk.

Miljømærker er drivere for innovation

Ifølge Miljøstyrelsens rapport har miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten en god del af æren for at mange grønne produktgrupper i dag kan matche de konventionelle produktgrupper på prisen. Alt tyder nemlig på, at en vigtig drivkraft i den udvikling er kravene, der stilles for at blive certificeret med et af de to officielle miljømærker. Ved at efterspørge miljømærkede produkter og serviceydelser bidrager de offentlige indkøbere til at skærpe innovationen og konkurrencen, hvilket både påvirker prisniveauet i en positiv retning og samtidig fremmer en grøn udvikling, der rækker ud over eget forbrug.

- Siden udbudsloven i 2016 gjorde det muligt at stille krav om miljømærker i udbud, har vi oplevet en øget interesse for miljømærkede indkøb i landets kommuner, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Han mener, at interessen skyldes flere ting.

- For det første betyder miljømærkerne, at kommunens medarbejdere ikke selv behøver at bruge tid på at udvikle, fastsætte og kontrollere miljøkrav. For det andet er Svanemærket eller EU-Blomsten en sikkerhed for, at skrappe miljø- og kemikaliekrav er opfyldt. Og for det tredje bliver det lettere at kommunikere om kommunens grønne indkøbspolitik, fordi mærkerne har højt kendskab i befolkningen og et positivt og troværdigt image, siger Martin Fabiansen og fortsætter:

- Kommunerne har en enorm indkøbskraft – og dermed et stort potentiale for at påvirke markedet i en mere bæredygtig retning. For jo flere, der efterspørger miljømærkede varer, des større bliver udbuddet – og jo lavere bliver priserne. Derved bliver de grønne produkter konkurrencedygtige, hvilket rapporten netop pointerer.

Miljømærkerne kan også være med til at reducere forbruget. Fx vil svanemærkning af en kantine medføre en reduktion af kødforbruget, forbruget af flaskevand og af engangsservice. På samme vis betyder svanemærkning af vaskeri- og rengøringsservice et reduceret forbrug af rengøringsmidler, fastslår rapporten.

Verdensmålene er i spil

Som medlem af FN har Danmark forpligtet sig til at sikre implementering af verdensmålene. I handlingsplanen, der blev fremlagt i foråret 2017, opfordres alle aktører i Danmark til at engagere sig og til bidrage til at opnå verdensmålene. Her spiller kommunerne en væsentlig rolle, blandt andet på indkøbsområdet.

- Miljøstyrelsens rapport kommer her på det helt rigtige tidspunkt. Bæredygtighedsdagsordenen vil nemlig kun komme til at fylde mere i kommunerne i de kommende år. Uanset hvordan partifarverne er fordelt i kommunalbestyrelser og byråd, så vil det blive en større udfordring ikke at vælge det mest miljørigtige produkt, også selvom det skulle koste lidt mere, siger Adam Hey, der specifikt peger på FN’s Verdensmål 12, som handler om at understøtte ansvarligt forbrug og produktion. Det skal blandt andet opnås ved at fremme bæredygtige offentlige indkøbspraksis.

- Bæredygtighed bliver naturligt også et tema, der kommer til at fylde i både folketings- og kommunalvalg – og her skal vi blandt andet kunne svare borgerne på, hvordan vores CO2 regnskab ser ud og redegøre for, hvordan vi køber ind, siger han.

Priser er ikke statiske

Adam Hey advarer mod, at de offentlige indkøbere er alt for fastlåst af her-og-nu priser i udbud, for hverken priser eller kvalitet, herunder miljø- og bæredygtighedsparametre, er statiske størrelser.

- I stedet for at underskrive simple kontrakter, der gælder for eksempelvis fire år ad gangen, så er det muligt at indbygge krav om en løbende dialog med leverandøren undervejs i kontraktperioden, der handler om, at vi som udbydere får mulighed for at optimere vilkårene – f.eks. i form af bedre priser og samtidig mere miljø for pengene. I denne dynamiske model er der mere tale om et partnerskab end om et traditionelt udbyder/leverandør-forhold. Leverandøren vil kunne promovere sig på, at de kan imødekomme kundernes miljøkrav, men kommunen vil også kunne dokumentere, at man både tænker og handler ambitiøst med hensyn til miljø og økonomi over en typisk kontraktperiode på f.eks. fire år, siger Adam Hey.

I det hele taget er partnerskabstankegangen helt central i bestræbelserne på, at en større andel af de offentlige indkøbsbudgetter bliver brugt på grønne og bæredygtige indkøb. Her spiller POGI’s indkøbsmål, som også SKI bruger i relevante udbud, en væsentlig rolle.

- POGI’s indkøbsmål gælder på tværs af flere kommuner og regioner. Det skaber et stort volumen, som er med til at sætte skub i markedet. På længere sigt kan det betyde, at det en dag på udvalgte områder slet ikke er muligt at få de konventionelle produkter længere. På den måde kan offentlige grønne indkøb i meget høj grad være med til at påvirke en bæredygtig udvikling, slutter Adam Hey.

Hent Miljøstyrelsens rapport ”Undersøgelse af prisen for det offentliges grønne valg”

Grønne kriterier

I undersøgelsen har man vægtet forskellige kriterier for, hvad der er ”grønt”.

  • Produktets mærkning med det nordiske Svanemærke eller EU’s Blomsten
  • Anvendelse af færre miljø- og sundhedsskadelige stoffer i produktionen
  • Produceret af mere bæredygtige råvarer og materialer
  • Anvendelse af genanvendte materialer ved fremstilling af nye produkter
  • Genanvendelighed af det færdige og udtjente produkt
  • Lavt energiforbrug i fremstilling, anvendelse og evt. bortskaffelse
  • Lang levetid
  • Effektivitet i brug

Artiklen er udarbejdet af Forum for Bæredygtige Indkøb i februar 2019 og er ligeledes publiceret på Forums hjemmeside