Danskerne vil have mere bæredygtighed i hverdagen i 2021
Pressemeddelelse
Laver du nytårsforsæt? Så er du ikke alene. En ny rundspørge viser nemlig, at knap halvdelen af danskerne altid eller nogle gange laver nytårsforsæt. Og mere end hver femte dansker vil i år lave et nytårsforsæt om mere bæredygtighed i hverdagen.

22 % af danskerne vil lave et nytårsforsæt om mere bæredygtighed i hverdagen i 2021. Det viser en ny rundspørge, som YouGov har foretaget for Miljømærkning Danmark.
Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed fylder mere og mere i danskernes bevidsthed. Og at det får lov at spille en rolle i mere end hver femte danskers nytårsforsæt, understreger blot denne tendens.
”Det er positivt, at mere end hver femte dansker vil lave et nytårsforsæt om mere bæredygtighed i hverdagen i 2021. For på den måde gør man et meget konkret forsøg på at omsætte ord til handling”, siger Charlotte Rajsager, marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, og fortsætter:
”Gennem de mange små valg i hverdagen kan vi sammen gøre en stor forskel – og bidrage til at løse nogle af de store udfordringer, som vi står overfor med bl.a. klima og bevarelse af biodiversitet”.
Læs også: Guide til grønne nytårsforsætter
Hvis du er en af de danskere, der gerne vil have mere bæredygtighed i hverdagen, kan du hente inspiration hos Svanemærket på www.ecolabel.dk/bæredygtig.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1006 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 30. november - 4. december 2020.
Når du vælger produkter med Svanemærket, er du med til at gøre en forskel. Du bidrager til:
- En rigere og renere natur
- Bedre kemi i hverdagen
- Ansvarlig brug af jordens ressourcer
- Et mindre klimaaftryk
- En bæredygtig fremtid
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket ser på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.
93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
- Forbrug mindre
- Vælg økologiske fødevarer
- Spis mindre kød, køb lokale råvarer – og vælg årstidens frugt og grønt
- Vælg produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten, når du køber nyt
- Køb og sælg brugte ting
- Del, lån eller lej ting
- Køb kvalitet
- Tag cyklen eller offentlig transport
- Sorter affald
- Brug naturen i din hverdag