Klimamærkning - men hvordan?

Uanset hvilken tilgang til klimamærkning der vælges, skal der være enighed om processen og datagrundlaget for at opnå mærkerne, og det skal sikres, at den cirkulære økonomi og bæredygtigt forbrug og produktion fremmes. Det kræver stærke redskaber – som fx Svanemærket og EU-Blomsten. Det kan du læse mere om i artiklen ”Klimamærker 2020” fra erhvervshåndbogen ”Klimaledelse” fra Forlaget Andersen.

Ervhervshåndbogen Klimaledelse - udsnit af sider

Forlaget Andersen udgav i juli 2020 en række nye artikler i erhvervshåndbogen ’Klimaledelse’, der har som formål at hjælpe ledere i offentlige og private virksomheder til at gennemføre effektive klimaledelsesinitiativer.

Der er fra forskellig side blevet peget på nødvendigheden af en fælles tilgang til at markere klimabelastningen ved forskellige varer. I den forbindelse har flere af regeringens klimapartnerskaber anbefalet, at man inden for de forskellige brancher arbejde videre med eksisterende standarder og mærkeordninger. Her er de officielle miljømærker et godt udgangspunkt – for Svanemærket og EU-Blomsten er udbredte, kendte og anerkendte, og har også klimafokus. 

Uanset hvilken tilgang til klimamærkning der vælges, skal der være enighed om processen og datagrundlaget for at opnå mærkerne, og det skal sikres, at den cirkulære økonomi og bæredygtigt forbrug og produktion fremmes. Det kræver stærke redskaber – som fx Svanemærket og EU-Blomsten.

Det skriver Senior miljøekspert Heidi Belinda Bugge, Nordisk Miljømærkning og Chefkonsulent Rikke Dreyer, Miljømærkning Danmark i artiklen ”Klimamærker 2020”.

Læs artiklen her

Læs også: Svanemærket og EU-Blomsten er gode klimavalg