Svanemærket står stærkt i ny måling af grønne hensyn i offentlige udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hvert år siden 2012 udgivet en statusrapport for offentlig konkurrence. Og for første gang indeholder rapporten i år en analyse af grønne hensyn i EU-udbud. Den kan dermed være med til at give en indikation af, hvor meget det offentlige – som hvert år køber ind for 380 mia. kr. – bruger deres indkøbsmuskel til at løfte den grønne omstilling. 

Rapporten viser, at 44 % af de opgaver, der er sendt i udbud fra juli 2019 til marts 2020, indeholder ord, der indikerer, at udbuddet indeholder et bæredygtigt element. 

Hent: Status for offentlig konkurrence 2020

”Det er rigtig godt, at myndighederne begynder at måle på disse ting – for det, vi måler på, er også det, vi har fokus på. Det kan således være med til at løfte fokus på det grønne område,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, og fortsætter:

”Vi kan se, at det grønne begynder at fylde – det understøtter rapporten også. Og med regeringens nye strategi for offentlige indkøb, hvor det grønne valg fremover bliver obligatorisk, er der ingen tvivl om, at tallet fremover vil stige.” 

Regeringens strategi indeholder bl.a. et mål om, at alle offentlige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærkningsordninger, skal være miljømærkede eller leve op til tilsvarende krav i 2030. 

Læs også: Ny strategi: I 2030 skal alle offentlige indkøb være miljømærkede

Svanemærket er de offentlige indkøberes foretrukne miljømærke

Miljømærker nævnes i knap 14 pct. af udbuddene i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse. Det kan dog være svært at vurdere, om 13,7 % er højt eller lavt uden at vide, hvilken andel af udbudte produkter og ydelser der er dækket af kriterier for de forskellige miljø- og klimamærker. 

Rapporten viser også, at Svanemærket er det mærke, der bliver brugt allermest i udbuddene. Og ser man på alle de grønne ord, der er søgt på, er ”miljømærker” det 3. mest brugte ord, mens Svanemærket er det 5. mest brugte ord. 

”Det er meget positivt, at Svanemærket ligger helt i top. Med absolutte og livscyklusbaserede krav, er det et stærkt redskab, der virkelig kan være med til at rykke på den grønne omstilling. Det er samtidig et enkelt redskab at bruge for landets indkøbere. Mange indkøbere har en juridisk og økonomisk baggrund og ikke viden om miljøforhold ved produkter – men det er netop heller ikke nødvendigt, hvis man støtter sig op af et officielt miljømærke, hvor en uafhængig tredjepart har kontrolleret produkterne,” forklarer Rikke Dreyer. 

Hele formålet med at sende offentlige kontrakter i udbud er at få konkurrence i udbuddet. Derfor skal krav – herunder miljøkrav – afstemmes med mulighederne i markedet, så den grønne barre ikke sættes højere, end at der kan opnås konkurrence. 

”Det er grunden til, at Københavns Kommune har lavet en opdeling af vareområder efter hvor udbredt Svanemærket og EU-Blomsten er inden for de enkelte områder. Baseret på denne opdeling har Københavns Kommune besluttet, at miljømærker skal være mindstekrav i udbud inden for i alt 26 vare- og serviceområder,” siger Rikke Dreyer.

Læs mere om Københavns Kommunes indsats for miljømærker

Der skal mere fokus på livscyklus og TCO

Knap 10 pct. af alle udbud i undersøgelsen nævner mindst ét ord, der relaterer sig til total- og livscyklusomkostninger. Der nævnes oftest ord, der relaterer sig til ”livscyklus”, mens 3,5 pct. af udbud nævner ”totalomkostninger” eller ”TCO”.

”Det tal skal vi gerne have højere op, så fokus flyttes fra anskaffelsespris til den pris som det reelt koster at anskaffe, eje/drift og bortskaffe et produkt. Dog skal man huske på at ved at stille krav om Svanemærket og EU-Blomsten har man indirekte også fokus på TCO, fordi begge mærker stiller krav til holdbarhed og kvalitet, som spiller ind på produkternes levetid”.

Det offentlige indkøb stod for ca. 12 mio. ton af drivhusgasudledningen i 2019, hvoraf ca. 4 mio. ton blev udledt i Danmark. 

Det betyder, at indkøb af grønne produkter og løsninger kan bidrage tilde danske klimamålsætninger. Samtidig er det også et stærkt argument for at se på hele livscyklus, når der stilles grønne krav i indkøb og udbud. Og det gør Svanemærket og EU-Blomsten.