Cirkulært fokus i Svanemærkets nye krav til tekstiler

Tekstilindustrien spiller en vigtig rolle i forhold til at bremse klimaforandringer, tab af biodiversitet og spredning af skadelige kemikalier. Tøj og tekstiler er nemlig det fjerdemest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i EU. Der er derfor akut behov for at reducere miljø- og klimabelastningen og omstille til en mere cirkulær økonomi, hvor vi holder tekstiler længe i brug og genanvender materialer i stedet for blot at bortskaffe efter kort tids brug.

"Svanemærkede produkter skal være blandt de miljømæssigt bedste på markedet. Derfor bliver kravene løbende strammet, og i stramningen af kravene til tekstiler har cirkulær økonomi været et centralt omdrejningspunkt. Med Svanemærkets nye krav får tekstilbranchen dermed et stærkt værktøj til den indsats, som er helt afgørende for en grøn omstilling,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Skrappere krav til produktdesign – og forbud mod afbrænding af usolgt tøj

Et af de steder, hvor Svanemærket har skærpet kravene, er til produktdesign. For at sikre, at tekstilerne bliver designet til genanvendelse, så de kan indgå i en cirkulær økonomi, stiller Svanemærket bl.a. skrappe krav til uønskede kemikalier og forbyder plast- og metaldele, som kun har et dekorativt formål. Derudover bliver det nu også muligt at anvende genbrugte tekstiler, der opfylder en række krav, til re-design.

”Vi ved, at ca. 45 % af drivhusgasudledningerne kommer fra produktion og forbrug – så hvis vi kan få flere materialer til at blive længe i brug og derefter cirkulere, vil det også være med til at reducere klimabelastningen. Det er samtidig helt afgørende at undgå overproduktion, for den største miljøbelastning fra tekstiler stammer fra produktionen. Derfor forbyder Svanemærket nu også afbrænding eller deponi af usolgt tøj, og producenterne skal desuden informere Svanemærket om, hvad de gør med overskudsprodukterne, forklarer Heidi Bugge, senior miljøekspert i Miljømærkning Danmark.

Den første mærkningsordning med testkrav til mikroplast

Et andet nyt krav til svanemærkede tekstiler er, at producenterne fremover skal måle, hvor meget mikroplast der afgives ved vask af syntetiske tekstiler. Dette skal måles med en standardiseret testmetode, og der opfordres til, at resultatet viderebringes til et kompetent fagmiljø med henblik på at kunne fastsætte en grænseværdi over tid. Svanemærket er ifølge Ecotextile news den første mærkningsordning, der stiller testkrav til mikroplast.

Skrappere krav til fibre og sociale forhold

Med de nye krav strammer Svanemærket også både kravene til fibre og sociale forhold. Det betyder, at bomuld, der bruges i svanemærket tøj, skal være 100 procent økologisk eller recirkuleret. For arbejdstøj gælder særskilte krav. Syntetiske fibre skal enten være genanvendte eller fremstillet af fornybare råvarer.

Produktionsstederne for svanemærkede tekstiler skal overholde FN’s konventioner for arbejdstagerrettigheder (ILO), som blandt andet forbyder tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination, og som stiller krav til løn og arbejdstid. Svanemærket tager også på kontrolbesøg hos alle produktionssteder, uanset hvor i verden de er.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af produktets eller servicens livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering, og har særligt fokus på ansvarligt ressourceforbrug, påvirkning af klima, brug af skadelige kemikalier og bevarelse af biodiversitet.

Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og produktion. 95 % af danskerne kender Svanemærket, og 63 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.