Klimakrisen kalder på en holistisk tilgang

Netop dette blev der sat fokus på i en af de debatter, som Miljømærkning Danmark deltog i på Folkemødet i år. Og der var enighed om, at der er brug for en holistisk tilgang, hvis vi skal løse de miljø- og klimaudfordringer, som vi står overfor.

Miljøminister Lea Wermelin sagde at der nok har været en tendens til, at klima indimellem bliver betragtet som storebror, mens naturen blot betragtes som lillebroren. Og den opfattelse bør vi ifølge Katherine Richardson, professor og medlem af Klimarådet, lave om på. For det, der er særligt ved vores klode, er ikke, at vi har et klima – det har alle kloder. Det særlige er, at der er liv.

Vi skal med andre ord passe på ikke at løse problemer med skyklapper på; for på den måde risikerer vi, at løsningen på ét problem samtidig gør et andet problem endnu større. Det vil fx være tilfældet, hvis et vaskeri har ensidigt fokus på at sænke energiforbruget, men til gengæld hælder store mængder skadelig kemi ud i naturen for at kunne vaske tekstilerne rene.

Læs også: For ensidigt fokus på CO2 kan skade kampen for kloden

Vi skal se på hele livscyklus

Her er Svanemærket og EU-Blomsten oplagte redskaber, da de ser på alle relevante miljøparametre – også klima – i hele produktets livscyklus:

”Det er vigtigt at se på hele livscyklus, da det ofte er muligt at sætte ind i forhold til klima flere steder i livscyklus. Og det er vigtigt at se på alle relevante miljøaspekter, så vi ikke flytter miljøbelastningen fra et område til et andet, fx fra klima til biodiversitet. Tingene hænger sammen; ved at fremme cirkulær økonomi, reducerer vi fx også klimabelastningen,” sagde Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.

Den helhedsorienterede tilgang sikrer reduceret klimabelastning uden at gå på kompromis med sundhed, biodiversitet, kemikalier og ansvarlig brug af jordens begrænsede ressourcer. Og på den måde har Svanemærket og EU-Blomsten allerede taget stilling til mange svære dilemmaer, som både virksomheder, forbrugere og indkøbere kan have vanskeligt ved at veje op mod hinanden – og stillet den type klimakrav, der giver størst effekt for den pågældende produktkategori.

Læs også: Svanemærket – et effektivt redskab til at reducere klimabelastningen

Derfor er miljømærkerne ifølge Lea Wermelin et oplagt redskab for blandt andre offentlige indkøbere:

“Udover miljøregulering så har vi alle de fælles penge, som det offentlige hvert år bruger på indkøb af varer og serviceydelser. De skal bruges grønt. Det er præcis den målsætning, der er sat i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, hvor vi også bruger miljømærker, og hvor vi også tænker på hele livscyklus, så vi ikke kun har fokus på prisen for de grønne produkter, men på de totale omkostninger,” lød det bl.a. fra miljøminister Lea Wermelin.

Læs også: Ny strategi: I 2030 skal alle offentlige indkøb være miljømærkede