6 tips til tøjvasken

Bunker af vasketøj rimer ligesom bare på børnefamilie. Bedst som du føler, at du har nået bunden af vasketøjskurven, falder du over en bunke tøj på badeværelset eller får et meget beskidt barn hjem fra børnehave. Når du nu alligevel skal i gang, så grib muligheden for samtidig at gøre dagen lidt grønnere. Her får du 6 tips til, hvordan du kan gøre det hele bedre for dig selv og bedre for miljøet.

Vælg miljømærkede vaskemidler


Vidste du …

at Svanemærket også findes på renserier og vaskerier? 
Når et renseri er svanemærket, betyder det, at renseriet lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav. Fx må et svanemærket renseri ikke bruge organiske opløsningsmidler i renseprocessen. Og de kemikalier, som renseriet bruger, skal leve op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Derudover er der også krav til energiforbruget i renseprocessen. 
Skal jakkesættet eller vinterfrakken til rens, kan du vælge at levere tøjet hos Fred Butler, som er Danmarks eneste svanemærkede renseri. Til gengæld har de butikker og indleveringssteder over hele landet.
Og har du i en periode brug for at gøre livet lidt lettere for familien ved at sende vasketøjet ud af huset, kan du fx benytte Washa, som er Danmarks eneste svanemærkede online-vaskeri. Ud over at det gør livet lettere, kan du også glæde dig over, at et svanemærket vaskeri lever op til skrappe krav til energi- og vandforbrug, og at der er skrappe kemikaliekrav til de vaskemidler, der bliver brugt.

Derfor er skånsom vask en god idé

Miljøbelastningen ved tøj ligger ikke kun i produktionen. Tal fra Business for Social Responsibility viser, at 40 procent af et stykkes tøj miljøpåvirkning finder sted, efter det har forladt butikken. 
Skånsom tøjvask er samtidig tit bedre for miljøet, fordi du bruger mindre energi, når du vasker ved lave temperaturer eller lufttørrer i stedet for at bruge tørretumbleren.