Svanemærket og EU-Blomsten er gode klimavalg

To af de mærker, som har fokus på at reducere klimabelastningen, er Svanemærket og EU-Blomsten. Målet med de to officielle miljømærker er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Det anslås, at 45 % af klimabelastningen kommer fra netop produktion og forbrug¹.

Svanemærket og EU-Blomsten ser på hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering – når kravene til en produkttype bliver fastsat. Den helhedsorienterede tilgang er afgørende for at kunne mindske det samlede aftryk på miljø og klima. Svanemærket og EU-Blomsten stiller den type klimakrav, der giver størst effekt for den pågældende produktkategori.

Mærkerne har fx klimakrav om:

• Lavt energiforbrug i de forskellige faser i livscyklus, fx i produktionen og i brugsfasen
• Skift fra fossile til vedvarende energikilder, fx i produktionen
• Krav om andel recirkuleret materiale, fx høj andel genanvendt plast i emballage
• Krav om andel fornybare råvarer, ofte suppleret af krav om råvarecertificering
• Generelt krav om ressourceeffektivitet, herunder grænser for forbrug af vand, energi og råvarer
• Forlænge levetiden af produkter, fx krav til kvalitet, reparerbarhed og reservedele
• Design til sikring af optimal genanvendelse, fx at skille plast og metaldele fra møbler
• Krav om CO2-beregning med enten CO2-grænseværdi eller plan for CO2-reduktion.

Mærkerne er velkendte, dækker mere end bare klima – og rummer stort potentiale

Der er flere fordele ved de eksisterende mærker: 

For det første har miljømærkerne allerede opbygget et højt kendskab og troværdighed blandt forbrugerne. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 45 % kender EU-Blomsten. 66 % af danskerne ser allerede efter Svanemærket, når de vælger varer – og 76 % har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket. Svanemærket og EU-Blomsten står dermed allerede stærkt. 

For det andet inddrager mærkerne alle relevante miljøbelastninger inklusive klima. Det sikrer reduceret klimabelastning uden at gå på kompromis med sundhed, biodiversitet, kemikalier og ansvarlig brug af jordens begrænsede ressourcer. Det er en vigtig pointe. 

For det tredje rummer mærkerne et stort potentiale for at styrke klimaindsatsen yderligere i fremtiden. Miljømærkerne strammer løbende kravene, herunder klimakravene, i takt med udviklingen i markedet, i samfundet og teknologien. Der er også mulighed for at udvikle kriterier for nye områder, som i dag ikke kan miljømærkes. Allerede i dag er det muligt at miljømærke inden for mere end 200 forskellige produkttyper og services. Men der er potentiale for endnu flere områder – ligesom der i løbet af de seneste år er udviklet nye krav til investeringsfonde, renovering og rens af væskeskadet elektronik. Endelig kan det synliggøres endnu mere over for både private forbrugere og professionelle indkøbere, at miljømærkerne er oplagte redskaber til at træffe gode klimavalg.

Danmark har således allerede to mærker, der gør det nemt for forbrugere og professionelle indkøbere at vælge blandt de miljø- og klimamæssigt bedste produkter. Og som gør valget trygt, fordi kravene er objektive, og der sker kontrol af en uvildig instans. Når klimamærkediskussionen blusser op igen, er det altså en god idé at huske på, at vi allerede har to stærke, officielle miljø- og klimamærker.

1: https://www.ellenmacarthurfoundation.org/publications/completing-the-picture-climate-change