Per Espen Stoknes: Hjernen er både barrieren og løsningen

Klimaspørgsmålet står højt på dagsordenen, og forskningen taler sit tydelige sprog: Mennesker skaber klimaforandringer. Alligevel siger 1 ud af 5 nordiske forbrugere, at klimaforandringer er et naturligt fænomen og ikke forårsaget af menneskelige aktiviteter*.

Per Espen Stoknes norsk klimapsykolog og forfatter

I 2005 faldt Per Espen Stoknes, norsk psykolog og forsker, over nogle statistikker, der viste, at bekymringen omkring klimaforandringer i rigere vestlige lande var nedadgående. Det vil sige, at mens forskerne blev mere sikre på, at klimaforandringerne var menneskeskabte, blev folk mindre bekymrede. Som psykolog blev Per Espen Stoknes interesseret i at undersøge årsagerne til dette psykologiske klimaparadoks, som han kalder det.

Ifølge Per Espen Stoknes får foruroligende fakta om klimaforandringerne nogle mennesker til at holde sig for ørerne. Det skyldes hverken ignorance, intelligens eller mangel på information. Benægtelsen er derimod baseret på selvforsvar – for benægtelsen er vi menneskers måde at søge tilflugt fra frygt og skyld.

Vi har talt med Per Espen Stoknes om, hvordan vi kan tale om klimaforandringer på en måde, som får forbrugerne til at lytte – og om hvordan Svanemærket kan være et værktøj til at bygge bro mellem forbrugernes intentioner og handlinger.

Per Espen Stoknes mener, at vi er nødt til at finde en ny måde at tale om klimaforandringer på:

”Konventionel klima- og miljøkommunikation laves ud fra antagelsen om, at mennesker ikke er klar over fakta, eller at viden vil ændre folks adfærd. Denne tilgang er ikke den rette model til at forstå menneskets sind – eller hvordan man skaber forandringer. Tilgangen er blevet bevist utilstrækkelig og forkert mange gange.

For at gøre det endnu værre, er fokus ofte på katastrofen i stedet for på løsningerne. Men vi mennesker er først og fremmest sociale væsener. At forsøge at nå ind til den abstrakte hjerne med viden og fakta, som det typisk gøres i klima- og miljøforskning, fungerer ikke. Så derfor må vi tale om klimaforandringer på en ny måde”.

Vi ser flere og flere værktøjer, der hjælper dig med at regne dit personlige klimaaftryk eller forbrug ud. Men ifølge Per Espen Stoknes hjælper det ikke ret meget at regne tal ud i kg eller tons.

”Tallene er stadig meget abstrakte. Du er nødt til at forbinde dem med en social dimension – hvor meget er det sammenlignet med mine venner? Hvor meget er det sammenlignet med for et år siden? Hvor meget er det sammenlignet med den gennemsnitlige person i mit område? I min by? Du skal ikke bare komme med et tal, men også med en betydning eller indsigt i, hvordan det tal forholder sig til andre. Det er her, du får anerkendelse og engagement”, siger Per Espen Stoknes og fortsætter:

”Den største barriere for at stoppe klimaforandringerne er mellem vores ører. Den er omkring 15 cm tyk og kaldes hjernen. Min forskning viser, at der er fem barrierer – distance, dommedag, dissonans, benægtelse og identitet – som gør, at folk ikke reagerer på information om klimaforandringerne”.

Hvad er den vigtigste besked, du har til virksomheder og forbrugere?

”Til virksomheder vil jeg gerne sige, at de skal sætte videnskabsbaserede mål for deres ressourceproduktivitet, når det kommer til CO2-udledning og andre former for ressourceforbrug. Det kan nemlig hjælpe dem med at sige ”Vores drift er kompatibel eller på linje med Paris-aftalen”, eller ”Hvad betyder Paris-aftalen for min virksomhed?”, og det kan vi måle”, siger Per Espen Stoknes.

”Og til forbrugerne vil jeg sige, at en kombination af at stemme med dine pengesedler, når du forbruger, og at stemme på et parti, der virkelig prioriterer klimaet og miljøet, er noget af det vigtigste, du kan gøre”.

Vi spurgte også Per Espen Stoknes til hans syn på Svanemærket, og i hvilken grad han synes, at mærket er en måde at bygge bro over kløften mellem forbrugeres grønne intentioner og deres handlinger:

”Svanemærket er et godt værktøj, da det fungerer som pejlemærke. Du reducerer den kognitive kompleksitet ved at evaluere mulighederne, og udvikler i stedet en simpel vane med bare at vælge det produkt, der bærer Svanemærket, og det gør indkøbsturene mindre komplekse.

Virksomheder, der har Svanemærket, bør finde en måde at give feedback til deres kunder på, baseret på den forskel, de gør, når de vælger varer med Svanemærket. Hvad er effekten af, at jeg vælger det her produkt? Og hvad er den akkumulerede effekt af det, som jeg og andre i min by eller i mit land gør? Folk har brug for at føle, at deres valg gør en forskel.

Man kan også engagere sociale normer, hvor jeg fx får feedback om, hvor mange andre mennesker, som er i en lignende situation som min, der også har valgt dette produkt. Der er et berømt studie om brugen af håndklæder på hoteller, hvor man ændrede skiltene på badeværelserne fra ”Venligst tænk på miljøet”, eller ”Skift ikke håndklæde oftere, end du har brug for”, til ”7 ud af de 10 gæster, der har boet på dette værelse før, brugte deres håndklæde igen”. Det skabte et indtryk af en social norm. Det havde meget større effekt på antallet af folk, der genbrugte deres håndklæder, end de tidligere skilte havde haft. På samme måde, hvis du kan skabe eller aktivere sociale normer omkring Svanemærket, vil det have en stor adfærdsmæssig effekt”.

De fem barrierer

Distance
Klimaspørgsmålet forbliver fjernt for størstedelen af os – fx fordi det ud fra et geografisk eller tidsmæssigt perspektiv er svært at forholde sig til.

Dommedag
Når klimaforandringer fremstilles som en indgribende katastrofe, hvor der kun tales om tab, omkostninger og ofringer, skaber det et ønske om at undgå emnet.

Dissonans
Hvis det, vi ved (fx at vores fossile energiforbrug bidrager til global opvarmning), konflikter med det, vi gør (kører bil, flyver, spiser bøffer, varmer op med fossilt brændstof), sætter dissonansen ind. Men ved at tvivle på eller underspille det, vi ved (fakta), kan vi have det bedre med den måde, vi lever på.

Benægtelse
Når vi negerer, ignorerer eller på anden måde undgår at anerkende de foruroligende fakta om klimaforandringer, finder vi tilflugt fra frygt og skyld. Ved at tilslutte os åbenlys benægtelse og hån, kan vi svare tilbage mod dem, vi føler, der kritiserer vores livsstil, som tror, de ved bedre, og som fortæller os, hvordan vi skal leve vores liv.

Identitet
Vi filtrerer nyheder gennem vores professionelle og kulturelle identitet. Vi leder efter information, der bekræfter vores eksisterende værdier og forestillinger, og vi filtrerer det væk, der udfordrer dem. Hvis folk, som har konservative holdninger, eksempelvis hører fra en liberal, at klimaet ændrer sig, er det mindre sandsynligt, at de vil tro på det. Kulturel identitet tilsidesætter fakta. Hvis ny information kræver, at vi ændrer os, så taber informationen højst sandsynligt den kamp.

De fem løsninger

Gør klimaforandringer sociale
Kommuniker om miljø og klima på en måde, der aktiverer sociale normer, så du kan skabe en adfærdsmæssig effekt.

Gør det nemmere at handle og agere
Tænk over, hvordan du kan nudge og guide folk, så de træffer bedre og mere bæredygtige valg

Brug understøttende rammesætning
Tag ikke afsæt i dommedag, katastrofe og omkostninger, men tal hellere ud fra en rammesætning, der skaber engagement, såsom helbred og muligheder.

Brug storytelling
Engager folk i grøn vækst, det gode liv, forvaltning eller omformning. Brug også mere personlig storytelling, så ikke bare tal og globalt gennemsnit og farer, men også helte og heltinder. Hvem er de?

Giv signaler
Giv feedback til dine kunder om, hvordan de sammen med folk i deres nabolag træffer mange gode valg. Flere gode valg, end de traf sidste år, eller flere end nabokommunen.

OBS: Denne artikel er baseret på følgende interview med Per Espen Stoknesi THE REPORT, Sustainable consumerism in the Nordic region side 20.

*The Nordic Swan Ecometer 2018.

Se Per Espen Stoknes’ TED Talk

Se Per Espen Stoknes’ TED Talk, hvor han taler om de forsvarsmekanismer, vi bruger for at skubbe klimaproblemerne – og ansvaret – fra os. Og hør også hans fem gode råd til, hvordan vi kan ændre mentaliteten og vores engagement i forhold til klimaforandringer.