Bygge- og facadeplader
Byggeplader omfatter plader til bygnings-, inventar- og møbelindustrien og omtales ofte som "bygningsplader". Pladerne kan være af forskellig typer materialer bl.a.: krydsfiner, MDF, spån, div. fibre, gips, glas- og stenuld.
Miljøkravene er lavet ud fra et livscyklusperspektiv. Den største miljøpåvirkning er energiforbruget ved produktionen af pladerne samt skovdriften for træbaserede plader.
Kravene omfatter bl.a.:
- Reduceret klima- og energipåvirkning ved fremstillingen af pladerne.
- Brug af miljø- og sundhedsskadende stoffer i pladerne.
- Brug af certificeret bæredygtig træråvarer og/eller en stor grad af genbrugt materiale i råvarerne.
- Reduceret formaldehydemission fra pladerne i forhold til lovgivningen.