Babyprodukter med tekstil

Produktgruppen omfatter babyprodukter, hvor produktets overflade i kontakt med barnet består af tekstil, og hvor barnet har tæt kontakt med tekstilet, når produktet bliver anvendt. Fx barnevogne, klapvogne, autostole, bæreseler, ammepuder og puslehynder. Se fuldstændig liste over produkttyper i kriterierne.

De materialer, der indgår i et svanemærket babyprodukt med tekstil, skal leve op til skrappe miljø- og kemikaliekrav. Det betyder, at der er forbud mod at bruge en række stoffer. Herudover er der krav til både sikkerhed og kvalitet.

Kravene omfatter bl.a.

  • Miljø- og sundhedsmæssige egenskaber ved de anvendte kemikalier i tekstilet. Her er bl.a. forbud mod anvendelse af stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade vores reproduktionsevne, samt forbud mod halogenerede flammehæmmere, fluorstoffer og nanopartikler.
  • Miljø- og sundhedsmæssige egenskaber ved fyldmaterialer, metal, gummi og plast i produktet.
  • For bomuld skal mindst 50 % være økologisk bomuld eller 100 % skal være bomuld, der efterlever standarder for begrænset pesticidforbrug (IPM-bomuld).
  • Test af sikkerhed og kvalitet.

Kriterierne dækker over mange forskellige materialer. Derfor vil det ikke nødvendigvis være alle krav i kriteriedokumentet, der er relevante for dit produkt. I ansøgningsværktøjet "Requirement Overview Tool” kan du se, hvilke krav der er relevante for netop dit produkt. Værktøjet henviser til krav i kriteriedokumentet.


  • Nordisk gebyr

    Gebyrer gældende fra d. 01.01.2018


    Produktgruppen omfatter babyprodukter, hvor overflader af tekstil er i kontakt med barnet,
    og hvor barnet har hudkontakt eller anden tæt kontakt med tekstilet på produktet.

    Kriteriedokumentet for babyprodukter med tekstil er et samlet dokument
    for nedenstående 4 varegrupper. Der betales særskilt gebyr for hver varegruppe.

    • Barnevogne, klapvogne og babyjogger 
    • Babylifte
    • Øvrigt tilbehør til barne- og klapvogne (barnevognsseler, hovedbeskytterer til barnevogn, barnevognsindtræk, regnslag, myggenet ect.) 
    • Anhængere til at koble på cykler (forudsat at de er med tekstil
    • Kombiprodukter af ovenstående
      ----------------------------------------
    • Pusleunderlag/-hynder 
    • Køre-/bære-/soveposer/legetæpper (der ikke er omfattet af EU's legetøjsdirektiv)
    • Ammepuder/sengerande/babynest
      ----------------------------------------
    • Babystole med tekstil i form af skråstole, bærestole
    • Bæreseler/slynger
    • Hoppegynge
    • Sammenklappelige rejsesenge
      ----------------------------------------
    • Autostole og auto-selepuder           
    Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr*

    3.000€ + moms/produkt****

    Fornyelsesgebyr*

    1.500€ + moms/produkt****

    Mere end ét kontrolbesøg inden for Norden** 500€ + moms per kontrolbesøg
     Kontrolbesøg Europa** 1.500€ + moms per kontrolbesøg
    Kontrolbesøg uden for Europa** 2.500€ + moms per kontrolbesøg
    Udvidelse af eksisterende licens***

    For udvidelse med nye produkter: 2.000€ + moms/produkt****

    For øvrige ændringer i eksisterende licens er priserne:
    < 4 timer: 375€ + moms
    < 8 timer: 750€ + moms
    ≥ 8 timer: 1.500€ + moms

    Anvendelsesgebyr for Norden 0,3% af omsætning + moms per år for 0-50 mio. €        

    0,05% af omsætning + moms per år < 50 mio. €
     Minimumsgebyr for Norden 2.000€ + moms per år
     Maksimumsgebyr for Norden  Intet maksimumsgebyr
    Gebyr for salg uden for Norden
    (Hvis omsætning >300.000€/år) 

     2.000€ + moms per år

    * Når både ansøger og producent er mikrovirksomheder, halveres gebyret. Mikrovirksomheder er i denne sammenhæng defineret som virksomheder med maksimalt 10 ansatte og en samlet årlig omsætning (af såvel miljømærkede som ikke miljømærkede produkter) under 2 mio. €.

    ** Ved kontrolbesøg hvor der er behov for mere end en dag væk fra kontoret inkl. rejsetid, kan Miljømærkning Danmark pålægge et yderligere gebyr på 1.000€ + moms per ekstra dag. Andre ekstraordinære omkostninger i forbindelse med kontrolbesøg kan også blive pålagt ansøger. 

    *** For udvidelse eller ændringer til en licens bliver tidsforbrug til sagsbehandling faktureret efter opgavens omfang. Vi skelner mellem rent administrative opgaver, som tager mindre end 1 time og øvrige opgaver i intervallerne mindre end 4 timer, mindre end 8 timer og 8 timer eller mere.

    **** Produkter, der er meget ens i materiale og funktion og ligger i samme varegruppe vil gebyrmæssigt kunne håndteres som ét produkt.

    Offentliggjort d. 26-09-2017 gældende fra d. 01-01-2018.


    Der tages forbehold for fejl og mangler.



    Gebyrer indtil d. 31-12-2017
    Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr

    2.000€ + moms/produkt* 

    Fornyelsesgebyr 

    1.000€ + moms/produkt*

    Mere end ét kontrolbesøg inden for Norden 500€ + moms per kontrolbesøg

    Udvidelse af eksisterende licens

    For udvidelse med nye produkter: 2.000€ + moms/produkt*

    For øvrige ændringer i eksisterende licens er priserne:

    < 4 timer: 250€ + moms
    < 8 timer: 500€ + moms
    over 8 timer: 1.000€ + moms

    Anvendelsesgebyr for Norden 0,3% af omsætning + moms per år for 0-50 mio. €        

    0,05% af omsætning + moms per år < 50 mio. €

     Minimumsgebyr for Norden  1.500€ + moms per år
     Maksimumsgebyr for Norden  Intet maksimumsgebyr

    *Produkter, der er meget ens i materiale og funktion og ligger i samme varegruppe vil gebyrmæssigt kunne håndteres som ét produkt.

    Offentliggjort d. 28-08-2017. Gældende indtil d. 31-12-2017

    Der tages forbehold for fejl og mangler.