Vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag

Blomstmærkede vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag fremmer anvendelsen af fornybare råvarer og/eller genanvendelse af materialer. Der er i øvrigt krav, som begrænser indholdet af farlige kemiske stoffer herunder tungmetaller, således at jord og vand ikke forurenes, når produkterne anvendes. Kvaliteten af produkterne skal dokumenteres gennem test efter internationale standarder. Vækstmedier er defineret som materialer (ud over jord), som planter kan vokse i og omfatter både organiske og mineralske produkter, sidstnævnte må dog kun markedsføres til professionelle brugere. Jordforbedringsmidler er defineret som produkter, der bevarer eller forbedrer jordens egenskaber, mens dæklag er jordforbedringsmidler, der virker ved at ligge som et lag på jorden rundt om planten.

For gebyrer, se her


  • Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr / Fornyelsesgebyr, normalt*
    2.000 € + moms
    Ansøgningsgebyr / fornyelsesgebyr for små til mellemstore virksomheder og for virksomheder der ligger i et udviklingsland*
    600 € + moms
    Ansøgningsgebyr / fornyelsesgebyr for mikrovirksomheder*
    350 €* + moms
    Kontrolbesøg 
    1.000 € + moms per dag væk fra kontoret samt refusion af alle udgifter til rejse og ophold.
    Ændrings- /Udvidelsesgebyr 
    125€ + moms per time for anvendt arbejdstid – det samlede gebyr kan dog ikke oversige ansøgningsgebyret
    Anvendelsesgebyr**

    0,15% af omsætning i EEA****
    Minimum 1.500€ + moms per år – dog maksimalt 25.000€ + moms per år***

    * Hvis virksomheden derudover er enten EMAS- eller ISO 14001 certificeret gives reduceres ansøgnings- og fornyelsesgebyret, hvis kravene til miljømærker udtrykkeligt er indarbejdet i certificeringen som del af miljøpolicy og specifikke miljømål. Reduktionen er 30% for EMAS og 15% for ISO 14001. Reduktionen er ikke kumulativ. For at opnå reduktionen skal der på ansøgningstidspunktet fremsendes dokumentation for certificering samt kopi af og henvisning til de dele af ledelsessystemet, hvori miljømærkekravene eksplicit er indarbejdet.

    ** Anvendelsesgebyret for mikro-virksomheder, små og mellemstore virksomheder samt virksomheder beliggende i udviklingsland reduceres med 25%.

    *** For licenshavere, der for de samme produkter i den samme periode også har licens til Svanemærket, kan den Nordiske andel af omsætningen udelades ved beregning af anvendelsesgebyret for EU-Blomsten. Maksimum- og minimumsgebyrer påvirkes ikke af dette. For at vi kan tildele rabatten, skal du gøre opmærksom på dette ifm. indrapporteringen.

    **** EEA (European Economic Area) består pt. af alle EU medlemslande samt Island, Liechtenstein og Norge