Indendørs rengøringsservice

Produktgruppen omfatter levering af fast, professionel rengøring indendørs i virksomheder, institutioner og private hjem. Produktgruppen omfatter ikke desinficering eller rengøring på produktionsanlæg og lignende Et firma, der også leverer ydelser, som ikke kan miljømærkes, kan kun få miljømærket sin indendørs rengøring, hvis den indendørs rengøring udføres af en underafdeling, et datterselskab eller lignende som tydeligt er adskilt fra selskabet og har særskilte regnskaber.

Rengøringstjenester med EU-Blomsten anvender rengøringsmidler med lav miljøbelastning, har uddannet sit personale og sorterer sit faste affald.

For at opnå EU-Blomsten til rengøringstjeneste skal man dokumentere, at man lever op til 7 obligatoriske krav samt opnå et antal point inden for 12 valgfrie områder. De obligatoriske krav omfatter bl.a.:

  • Anvendelse af mindst 50 % rengøringsmidler, der er mærket med EU-Blomsten eller et andet miljømærke, der er officielt anerkendt (fx Svanemærket) samt intet eller lavt indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i de produkter, der ikke er miljømærkede.
  • Mindst 50 % af klude, mopper og lignende skal være lavet af mikrofiber.
  • Uddannelse af firmaets medarbejdere, så de kender kravene til EU-Blomsten og kan dosere og håndtere rengøringsmidlerne korrekt.
  • Sortering af det faste affald i virksomhedens lokaler.

  • Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr / Fornyelsesgebyr, normalt*
    2.000 € + moms
    Ansøgningsgebyr / fornyelsesgebyr for små til mellemstore virksomheder og for virksomheder der ligger i et udviklingsland*
    600 € + moms
    Ansøgningsgebyr / fornyelsesgebyr for mikrovirksomheder*
    350 €* + moms
    Kontrolbesøg 
    1.000 € + moms per dag væk fra kontoret samt refusion af alle udgifter til rejse og ophold.
    Ændrings- /Udvidelsesgebyr 
    125€ + moms per time for anvendt arbejdstid – det samlede gebyr kan dog ikke oversige ansøgningsgebyret
    Anvendelsesgebyr**

    0,15% af omsætning i EEA****
    Minimum 1.500€ + moms per år – dog maksimalt 25.000€ + moms per år***

    * Hvis virksomheden derudover er enten EMAS- eller ISO 14001 certificeret gives reduceres ansøgnings- og fornyelsesgebyret, hvis kravene til miljømærker udtrykkeligt er indarbejdet i certificeringen som del af miljøpolicy og specifikke miljømål. Reduktionen er 30% for EMAS og 15% for ISO 14001. Reduktionen er ikke kumulativ. For at opnå reduktionen skal der på ansøgningstidspunktet fremsendes dokumentation for certificering samt kopi af og henvisning til de dele af ledelsessystemet, hvori miljømærkekravene eksplicit er indarbejdet.

    ** Anvendelsesgebyret for mikro-virksomheder, små og mellemstore virksomheder samt virksomheder beliggende i udviklingsland reduceres med 25%.

    *** For licenshavere, der for de samme produkter i den samme periode også har licens til Svanemærket, kan den Nordiske andel af omsætningen udelades ved beregning af anvendelsesgebyret for EU-Blomsten. Maksimum- og minimumsgebyrer påvirkes ikke af dette. For at vi kan tildele rabatten, skal du gøre opmærksom på dette ifm. indrapporteringen.

    **** EEA (European Economic Area) består pt. af alle EU medlemslande samt Island, Liechtenstein og Norge