Om Svanemærket og EU-Blomsten
Målet med miljømærkerne er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser miljømærkerne på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer.
Svanemærket og EU-Blomsten er Danmarks officielle miljømærker.
Svanemærket og EU-Blomsten er Danmarks officielle miljømærker
Svanemærket og EU-Blomsten er Danmarks officielle miljømærker
For at et produkt kan bære Svanen eller Blomsten, skal produktet igennem en omfattende certificeringsproces hos Miljømærkning Danmark – med dokumentation og kontrol af, at det lever op til de fastsatte krav.
Du finder Svanemærket og EU-Blomsten på mere end 29.000 forskellige produkter og serviceydelser – blandt andet vaskepulver, bagepapir, legetøj, møbler, byggematerialer, boliger, hoteller og bilvaskehaller. Kravene til et produkt afhænger af, hvilken produkttype der er tale om – dette sikrer relevante krav og maksimal miljøeffekt. Når du vælger et produkt med Svanemærket eller EU-Blomsten, er du med til at mindske miljøbelastningen – og uanset hvilket produkt du vælger, kan du være sikker på, at det er blandt de miljømæssigt bedste i deres kategori.
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Svanemærket er stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997.
EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen, og Danmark har været med fra starten.