Biler udleder store mængder CO2. Hvis afstanden tillader det, er det fx bedre for klimaet – og for dig – at vælge cyklen frem for bilen, når du skal på arbejde. Alternativt kan du tage offentlig transport. Er du i en situation, hvor du er nødt til at køre i bil, er der to ting, du kan gøre: Hvis du har en gammel bil, kan du overveje at udskifte den til en ny, helst en elbil. Og hvis du har kollegaer, der bor i nærheden af dig, eller venner, der arbejder i nærheden af dig, så foreslå, at I kører sammen og fylder én bil op fremfor at køre flere biler afsted.