Interview med Simon Elsborg Nygaard: Kan et mere bæredygtigt liv gøre dig gladere?

Vi danskere er et af verdens mest forbrugende folkefærd. Men vi er ikke længere det lykkeligste land i verden. Er der en sammenhæng? Og hvis der er, kan selv små skridt i en bæredygtig retning så bidrage til større trivsel? Og kan vi ligefrem opnå nogle psykologiske fordele ved at gå efter mærkningsordninger? Det får du her en bæredygtighedspsykologs svar på.

bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard

Hvor der er mennesker, er der psykologi. Psykologi handler bl.a. om at forstå menneskets indre processer, fx holdninger, motivation og engagement, og hvordan de hænger sammen med menneskets ydre adfærd. Hvis man sætter psykologien i spil i forbindelse med bæredygtighed, bliver det muligt at undersøge, hvordan vi kan leve et liv med højere trivsel og mindre forbrug. Det fortæller Simon Elsborg Nygaard, erhvervspsykolog, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og ekstern lektor ved Aarhus Universitet – og en af landets få bæredygtighedspsykologer:

”Ofte, når man taler om bæredygtighed, handler det om teknologi, såsom vindmøller og biler, og det er rigtig fint. Men jeg synes, at bæredygtighedssnakken skal suppleres med mere viden om mennesker. Hvad motiverer os mennesker til at ville leve på en bæredygtig måde? Hvad gør, at vi vælger ét produkt frem for et andet? Hvilken rolle spiller det, hvad vores venner gør? Al den psykologiske viden, vi har om menneskers indre processer og ydre adfærd, kan og skal sættes i spil i forhold til bæredygtighed”.

Læs også: Temaside om bæredygtig livsstil

Hvordan spiller menneskets psykologi ind, når det kommer til at leve mere bæredygtigt?

”Som mennesker har vi nogle grundlæggende psykologiske behov, og hvis de stimuleres, oplever vi mere motivation. De behov kan fx være en følelse af samhørighed, autonomi og kompetence, og de er vigtige at have in mente, når man taler bæredygtighed.

Fx kommer man tit til at gå imod folks følelse af frihed og selvbestemmelse, altså deres autonomi, når man vil have dem til at agere mere bæredygtigt. Det er bilen et godt eksempel på. En bil kan give en følelse af autonomi – man kan køre hvorhen man vil, hvornår man vil – og når man piller ved det, ved fx at forsøge at få folk til at dele bil, cykle eller bruge offentlig transport i stedet, så piller man faktisk ved folks følelse af frihed. Derfor er det en god idé, at man kommunikerer om bæredygtighed på en positiv, inspirerende måde, som sætter frihed og det personlige valg i centrum.

Et af de andre psykologiske behov, der er relevante i bæredygtighedssammenhæng, er følelsen af at være kompetent. Det kan være svært som helt almindelig forbruger at træffe gode, bæredygtige valg baseret på viden, og det kan give folk en følelse af, at de ikke er kompetente. Bl.a. derfor er jeg stor tilhænger af mærkningsordninger, fordi de samler en masse viden, som mange af os ikke kan rumme selv. De gør det nemt at træffe gode valg, og på den måde får forbrugerne en følelse af, at de er kompetente”.

Er der andet i menneskets psykologi, der taler for at gå efter mærkningsordninger?

”Vi bærer altid psykologien med os rundt – også, når vi skal træffe et forbrugsvalg. I den forbindelse navigerer vi efter såkaldte målrammer. Bl.a. navigerer vi efter en gevinstmålramme: Hvad får jeg ud af det? Og en normativ målramme: Er det etisk og moralsk set det rigtige at gøre?

I forhold til gevinstmålrammen er der flere ting, der gør, at mærkningsordninger appellerer til os. Med et mærke som Svanemærket får vi bl.a. den gevinst, at vi sparer tid. Vi behøver ikke bruge tid på at læse ingredienslister og sætte os ind i, hvad der er bedre for miljøet og for os selv; vi kan bare se efter et enkelt mærke. Derudover er der efterhånden noget social status i at handle bæredygtigt og dermed også i at købe svanemærkede produkter.

Den normative målramme er bæredygtighedens og mærkningsordningers stærkeste kort. Målrammen handler som sagt om etik og moral, og om man gør det rigtige – og det gør man, vil mange mene, når man vælger produkter ud fra en mærkningsordning som Svanemærket”.

Læs også: Hvad er Svanemærket?

Du har undersøgt sammenhængen mellem livstilfredshed og ressourceforbrug. Kan du fortælle mere om det?

”Det kæmpestore overforbrug, vi har, og de forskelle der er i vores totale ressourceforbrug, har tilsyneladende ikke nogen særlig effekt for vores trivsel. I hvert fald ikke ifølge de undersøgelser, som er lavet hidtil. Vi får i mange tilfælde ikke omsat ressourceforbruget til personlig trivsel. Det er da ærgerligt, når vi ødelægger jorden, at vi ikke får trivsel ud af det. Men på den anden side er det heldigt, for det peger på muligheden for at skære noget af forbruget fra, uden at det nødvendigvis skader vores trivsel og livskvalitet.

Når vi først har nået et grundlæggende materielt niveau, så er det ikke mere materielt, der giver trivsel. Det, der giver trivsel, handler igen om de grundlæggende psykologiske behov; samhørighed, frihed, kompetence, sikkerhed og tryghed – det er disse immaterielle faktorer, der giver højere trivsel. Faktorerne kan godt hænge sammen med det materielle forbrug, hvis fx man oplever frihed via sit forbrug, men det gør det ikke nødvendigvis”.

Bæredygtighed forbindes ofte med at nøjes og undvære. Hvordan overbeviser man sig selv og andre om, at det bæredygtige liv kan være det gode og lykkelige liv?

”Flere og flere mennesker kan ikke holde ud fortsat at leve et liv med overforbrug. De er blevet bevidste om, at deres overforbrug og vaner skader kloden og går rundt med dårlig samvittighed, og derfor kan de ikke bevare status quo og være glade i deres overforbrug. For når de ikke agerer i overensstemmelse med deres værdier, opstår der en følelse af disharmoni – såkaldt kognitiv dissonans – og den følelse gør mange op med ved efterhånden at handle mere bæredygtigt. Hermed ikke sagt, at disse mennesker så formår at leve 100 % bæredygtigt, for det gør de færreste. Men det gør alligevel en forskel for den kognitive dissonans, når man ændrer sine handlinger i en mere bæredygtig retning.

Det ville hjælpe, hvis flere forstod, at bæredygtighed ikke handler om at tvinge nogen til noget, som er imod deres interesser. Bæredygtighed er i vores egen og vores børns interesse. Langt de fleste vil gerne efterlade en bedre verden; det er et stort ønske hos mange, men det kan komme i konflikt med mange af vores andre ønsker – fx rejser, dyre ting og god mad. Så det er ikke ukompliceret. Et godt sted at starte er dog ved at spørge sig selv: Hvorfra er det, min livskvalitet virkelig kommer, og hvorfra kommer den ikke? Så kan man skære alt det væk, der reelt ikke betyder noget for ens livskvalitet. Man vil måske opdage, at meget af det forbrug, man har, ikke giver trivsel – måske giver det endda mere rod, mere arbejdstid og mindre tid til at nyde livet. Man kan på visse måder opnå mere frihed igennem bæredygtighed”.

Læs også: 5 tips til et mere bæredygtigt forbrug

Vi regulerer folks frihed på alle mulige områder, så hvorfor er det svært for mange af os at acceptere at skulle begrænse vores forbrug?

”Vi lever i et forbrugssamfund, og vi har fået en opfattelse af, at det er en menneskeret at forbruge. Det at forbruge er tæt knyttet sammen med tanken om at have et godt liv. Så når man siger til folk, at de skal begrænse deres forbrug, så siger man nærmest, at de skal begrænse det gode liv – og det vil folk ikke umiddelbart. Det er med andre ord noget, som taler direkte imod deres oplevelse af autonomi.

Meget af det handler om vane. I trafikken er vi vant til, at der er begrænsninger. Du må fx ikke køre over en vis hastighed. Det begrænser ganske vist din frihed, men det er for at passe på andre. Det er i princippet det samme med bæredygtighed; du må ikke bruge så mange ressourcer, for så vil kloden og andre mennesker lide under det. Forskellen er bare, at mens trafikken er nærværende og let at forstå, er bæredygtighed og klimakrise langt mere abstrakt for os”.

Læs også: Interview med fremtidsforsker: Fremtid, forbrug og bæredygtighed

Du har tidligere fortalt, at man ikke skal se bæredygtig adfærdsændring som et enten-eller-scenarie – kan du uddybe det?

”Når vi taler moral og etik, så er det tit et argument, at noget er ”det rigtige” at gøre. Fx har du måske besluttet dig for at spise mindre kød, fordi det er ”det rigtige” at gøre. Og så bliver det nemt for andre at kalde dig for en hykler, hvis du så fx flyver til London. For hvis du gerne vil gøre ”det rigtige”, ville det så ikke være mere rigtigt at blive hjemme og lade være med at flyve? Men man skal lade være med at købe ind på den der enten-eller. Livet består af en million skridt, og hver eneste gang, vi tager et skridt i den rigtige retning, er det godt. Dette betyder selvfølgelig ikke, at to eller flere skridt i den rigtige retning ikke er endnu bedre.

Jeg plejer at sammenligne det med, at du måske har doneret du 1000 kr. til Røde Kors. Her er der ingen, der vil sige ”Hvorfor har du ikke doneret alle dine penge?”. Eller, hvis du er besøgsven for 10 gamle mennesker, så tænker folk ”Fedt, det er da en fin indsats” – de tænker ikke ”Hvad med nr. 11, din hykler?”. Lidt i den rigtige retning er bedre end enten-eller”.

Simon Elsborg Nygaards 4 tips til et mere bæredygtigt – og bedre – liv:
  1. De små skridt i den rigtige retning: Start med at se på dit liv, og spørg så dig selv: ”Hvad har jeg? Hvad gør mig glad? Hvordan forbruger jeg, som giver mig livskvalitet? Hvordan forbruger jeg på en måde, der ikke giver mig noget, og som jeg sagtens kan skære væk?”
  2. Træf nogle gode engangsvalg: Kast et blik på dine større, faste forbrugsposter, og se, om du kan ændre noget der. Er din bank en, der investerer i noget bæredygtigt? Har du et grønt telefonselskab? Og hvad med el? Det er en nem måde at få stor effekt og indflydelse på.
  3. Stem grønt: Tænk over at stemme på nogle politikere, der vil den grønne omstilling, og som har nogle ambitiøse mål, hvad angår miljø og klima.
  4. Tænk positivt: I stedet for at se på, hvad du skal undvære, kan du vende den om og se på, hvad du får, og hvad der gør dig glad. Det handler om at have dybde i sit liv; meningsfuldhed og noget at gå op i. Det kan være familie, venner og fritidsinteresser. Tit er det mere enkelt end det, vi gør det til.