Sådan kan du leve mere klimavenligt

Global opvarmning og klimaforandringer er blandt tidens største udfordringer. Det skyldes bl.a. den måde, vi producerer og forbruger på – og derfor er det også her, at vi skal finde en del af løsningen. Det kræver samarbejde og fælles løsninger, for det er ikke noget, en person, en nation eller en verdensdel kan løse alene. Få inspiration til, hvordan du kan bidrage – og læs, hvordan Svanemærket og EU-Blomsten arbejder for et bedre klima.

Bølge skummer i solens skær ved kysten

Selv om alle taler om vejret, kan mange til gengæld godt have svært ved at tale med om klimaet. Også selv om det er to sider af samme sag. Men hvor vejr betegner vejrsituationen med bl.a. temperatur, nedbør, vinde og skydække på et givet tidspunkt, er klimaet den gennemsnitlige værdi af vejrmålingerne over en periode på mindst 30 år. Altså ”gennemsnitsvejret” over en længere årrække.

Selv om det er nemmere at forholde sig til vejret her og nu – og udvise handlekraft i forhold til, om man skal være inde eller ude, og hvilket tøj man skal tage på – er vi nødt til også at forholde os til klimaforandringerne og udvise handlekraft for at bremse dem. Vores levevilkår er nemlig stærkt afhængige af vejret. Det vil sige, at når klimaet forandrer sig, forandrer vores levevilkår sig også:

Den globale opvarmning får gletscherne til at smelte – og indlandsis og permafrost til at forsvinde. Dermed stiger verdenshavene – og med det følger enorme konsekvenser. Det vil nemlig kunne sende millioner af mennesker på flugt på grund af oversvømmelser. Samtidig vil flere hundrede millioner menneskers adgang til rent drikkevand blive truet. Klimaændringerne kan også medføre voldsommere vejr. Blandt andet ekstrem varme, voldsomme storme, tyfoner og orkaner, tørke eller øget nedbør.

Klimaforandringerne kan med andre ord forandre den måde, vi lever på i dag, markant. Og kan for mange mennesker få helt fatale konsekvenser. Derfor er vi nødt til at stå sammen om at bremse dem – for det er ikke noget, en person, en nation eller en verdensdel kan gøre alene. Til gengæld har alle mulighed for at bidrage – og for at grundlægge nye, gode vaner, som i mange tilfælde også vil gavne den biologiske mangfoldighed, jordens ressourcer og vores sundhed. 

Læs også: 10 tips til at spare på klimaregnskabet

Planter og træer er vigtige

Der er stor enighed blandt forskerne om, at klimaforandringerne, primært den stigende temperatur, især skyldes vi menneskers udledning af drivhusgasser. Drivhusgasser er luftarter, som stiger op i atmosfæren, holder på jordens varme og skaber drivhuseffekt. Den mest omtalte drivhusgas er CO2 – nogle steder også omtalt som kuldioxid. CO2 kommer primært fra forbrænding af kul, olie og naturgas.

Derfor er vi alle sammen med til at udlede CO2, når vi bruger varme og el, bruger benzin og diesel i vores biler – eller rejser med fly eller skib. Men også når vi køber mad og andre produkter, som det har krævet energi at fremstille. Eller som har krævet fældning af træer eller andre planter. Planter og træer optager nemlig store mængder CO2 og er derfor vigtige ”CO2-banker”. Ydermere frigiver fældet træ også CO2 – enten når det bliver brændt af, eller når de ligger og bliver nedbrudt i naturen. 

Bidrag til et bedre klima med miljømærkerne

Svanemærket og EU-Blomsten tager klimaforandringerne alvorligt og har fokus på at reducere udslippet af drivhusgasser. Det betyder, at du kan træffe bedre klimavalg ved at vælge miljømærkede produkter. 

Svanemærket og EU-Blomsten stiller mange forskellige krav, der gavner klimaet. Fx har mærkerne fokus på at begrænse brugen af fossile energikilder (bl.a. kul, olie og naturgas) og fremme brugen af fornybar energi (bl.a. sol- og vindenergi). Et eksempel er investeringsfonde: Svanemærkede investeringsfonde må ikke investere i udvinding af fossile energikilder – og fremmer investeringer i fornybar energi, som er baseret på bæredygtige råvarer.

Det varierer fra produkttype til produkttype, hvor mærkerne har sat ind for at bremse klimaforandringerne. Jo større klimabelastning en produktgruppe har, des strengere og mere omfattende klimakrav skal produkterne leve op til. For nogle produkter vil det være gennem krav til de råvarer, der bliver brugt, mens det for andre produkter vil have større effekt at stille skrappe krav til energiforbrug, energieffektivitet og CO2-udslip under produktionen.

Læs også: 5 facts om Svanemærkets krav

Fx stiller Svanemærket og EU-Blomsten skrappe krav til det træ, der bliver brugt i papir, møbler, hygiejneprodukter, byggeplader og huse. For når der bliver fældet træer, betyder det bl.a. tab af biodiversitet, klimapåvirkninger og jorderosion. Træet skal være lovligt og sporbart. Og en høj andel af træet skal være fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Et bæredygtigt skovbrug bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser, da skoven ikke bliver fældet, uden at man tager hensyn til det eksisterende økosystem, som skal kunne fortsætte med at fungere og være gavnligt også for klimaet.

Det kan også give mening af stille krav til forbruget af energi, når vi forbrugere bruger produktet derhjemme – eller på arbejdspladsen. Eksempelvis skal et svanemærket byggeri have et lavt energiforbrug.  Det samme skal et tv, der er certificeret med EU-Blomsten.

Svanemærket og EU-Blomsten stiller også krav til kvalitet. For jo længere liv, et produkt får, des færre ressourcer og des mindre energi er der brug for til at producere nye produkter. Mærkerne har også fokus på genanvendelse. For ved at bruge genanvendte materialer til at fremstille nye produkter – og ved at sende materialer fra udtjente produkter videre til brug i nye produkter – sparer vi både råvarer og energi.

Husk dog, at det mest klimavenlige forbrug er det forbrug, der slet ikke finder sted. Spørg derfor dig selv, om du har brug for de varer, som du har fundet, inden du afslutter et køb. Eller om du kan undvære nogle af varerne og på den måde minimere dit madspild og undgå fejlkøb i klædeskabet – eller låne dig frem og på den måde skåne både klima og pengepung.