Familievejleder Lola Jensen: Skab åndehuller, del din viden og giv håb

Mange familier lever i dag en travl og til tider hektisk hverdag. Gode intentioner og bæredygtige visioner kan blive overhalet af hverdagens kaos og praktiske gøremål. Vi har talt med familievejleder Lola Jensen om, hvordan man kan skabe åndehuller i hverdagen, som kan give plads til en mere bæredygtig livsstil.

Familievejleder Lola Jensen

Når man bliver forælder, får man pludselig et stort ansvar – og en stor mulighed for at præge sine børn i en god retning. Og hvis man gerne vil føre en bæredygtig livsstil og give gode, grønne vaner videre, må man have ro og overskud i hverdagen. Men det kan være vanskeligt, når man lever som moderne familie med mange bolde i luften. 

I denne artikel fortæller familievejleder Lola Jensen om, hvordan man som børnefamilie kan skabe åndehuller og ro i hverdagen – og hvordan man kan give gode vaner og viden videre til sine børn lidt efter lidt.

Du taler om, at det er vigtigt at skabe åndehuller i hverdagen – kan du uddybe det?

”Et åndehul er et tidsrum, hvor man får ro – og mulighed for at tænke over de ting, der er sket i løbet af dagen. Det kan man få ved at lave noget afslappende og velkendt. For voksne kan det være at læse en bog eller løbe en tur. For børn kan det være at tegne eller bygge LEGO. 

Forestil dig, at du har entréen fyldt med gæster, og nogle af gæsterne er endda ubudne. Du har ikke mulighed for at snakke med dine gæster eller invitere dem ordentligt indenfor, og du har ikke engang tid til at sende nogle af dem hjem igen – fordi der hele tiden kommer nye gæster ind ad døren. Sådan kan det også føles med tanker og indtryk i vores hjerne. Hvis hjernen bliver for fuld af tanker og indtryk, og du ikke har tid til at forholde dig til de enkelte, bliver det for meget. Derfor er det nødvendigt med nogle åndehuller i hverdagen, så du kan få styr på dine gæster, og så der ikke kommer flere og flere. Din hjerne har brug for at restituere”.

Læs også: 10 gode råd til at passe på dig selv

Hvordan kan man som moderne familie integrere åndehuller og gode vaner i hverdagen?

”På tankeplan så synes jeg, at forældre i dag er fantastiske. De har alle de gode tanker og intentioner – det fortjener de at høre. Men i en travl hverdag kan det knibe med at få handling og tanke til at stemme overens, og det kan skabe en kæmpe frustration. Derfor vil jeg anbefale, at man sætter hverdagen i struktur, selvom det måske virker underligt at leve et familieliv efter et skema. Sæt tid af hver søndag til at skrive ned, hvad ugen skal byde på – og sørg for at gøre plads til åndehuller. Far vil måske gerne have tid til badminton, og mor vil gerne gå til fitness. Og børnene skal have tid til at tegne eller bladre i en bog.

Når man sætter tingene i struktur, er det vigtigt, at man sætter sig mål, som man rent faktisk har en chance for at opnå. Mange forældre sætter mål på 180 % perfekt, og så dumper de og lander på 20 % – går all in i én uge og knækker halsen på det. Så er det bedre at nøjes med at sætte målet på 70 %, så man kommer tættere på målet og får en bedre følelse af succes. Så sæt det i et system, som er realistisk. Det kan fx være et mål om at komme ud i naturen én gang om ugen, spise vegetarisk to gange om ugen eller cykle på arbejde tre gange om ugen. Og når man kører det igennem uge efter uge, bliver det langsomt integreret i en rutine og kommer til at sidde på rygraden – og så bliver der plads til nye mål i skemaet”.

Hvordan kan man bruge naturen til at skabe åndehuller?

”Naturen betyder alt. Naturen er så vigtig for familielivet og særligt for børn, fordi der er så højt til loftet. Når børn render rundt i skoven og oplever dyrelivet og mylderet, opdager de ikke, at de pludselig har gået 8 kilometer. Det renser krop, sjæl og pandelapper, og det giver en naturlig sult og træthed, som er sund at mærke. Hvis man bor inde i byen og ikke så let kan komme ud til en skov, kan man fx bruge byens parker. Det vigtigste er bare, at man kommer ud, hvor reglerne er færre, og hvor fristelserne fra teknikken er blevet hjemme. 

Uanset om du er i skoven, i parken eller i baghaven, kan du udnytte de små øjeblikke til at fortælle om naturen til dine børn. Når I knalder snebær under skoene, kan du nævne, at man bliver dårlig af at spise dem. Når en fugl flyver forbi, kan du fortælle, hvad den hedder. Og når I går forbi et stort træ, kan du forklare, hvor vigtige træer er for os mennesker. Når man spørger folk, hvad de husker fra barndommen, er det ikke ’all inclusive’-ferien eller dengang, de fik et nyt TV. Det er dengang, de lavede snobrød i haven eller faldt ned fra et højt træ. Det er smage, dufte, lyde – sanselige ting, som sætter sig fast i hukommelsen og bliver til minder. Så derfor er det vigtigt at prioritere tid i naturen”.

Læs også: Brug naturen og få glade børn

Hvordan kan man give sit barn nogle gode, grønne vaner?

”Det er en god idé at lære og fortælle sine børn om bæredygtighed lidt ad gangen i alverdens små hverdagssituationer. Når du sorterer affald, så forklar dem, hvordan du gør, og hvorfor du gør det. Lad dit barn være med til at lave mad, og fortæl undervejs om, hvorfor I spiser så meget grønt. Hvis der går hul på knæet af dit barns bukser, kan du forklare, hvorfor du reparerer dem i stedet for at købe nye. Hver gang du har en chance for at give en lille bid af viden fra dig, så gør det – og så vil det sætte sig fast hos dit barn løbende. Pludselig bliver alle de gode initiativer ren rutine, og så behøver børnene ikke tænke så meget over, hvorfor I gør det – I gør det bare.

Når du fortæller dine børn om, hvordan I kan være med til at gøre en forskel for fx miljøet og naturen, så sørg for, at det ikke bliver til dommedagssnak. Det skal være positivt og sigte fremad. Børn holder energi i handlinger, hvis man giver dem et håb. Det er vigtigt, at vi giver børn håb.

Det fungerer godt at gøre bæredygtige hverdagsændringer til små, fælles projekter, konkurrencer og udfordringer. I kan fx konkurrere om, hvem der kan finde på den bedste ret ud af de rester og ting, I har køleskabet, så I undgår madspild. I kan også måle, hvor meget vand I bruger, og så prøve at spare på vandet i en periode og måle igen, når perioden er slut. Eller I kan melde jer til en indsamling, fx til Danmarks Naturfredningsforening. Og så kan I fejre det med et godt måltid og noget guf, som ungerne får lov at vælge, når I har overstået et fælles projekt. Fællesskabsfølelse og kreativitet er altid godt”.

Læs også: Giv de gode vaner videre

Lola Jensens 4 råd til et mere bæredygtigt familieliv
  1. Benyt dig af de små chancer, der er for at fortælle og forklare dit barn – om alt: Hver chance, du har for at gøre dit barn klogere – brug den. Hvad enten det handler om madspild, myretuer eller malerier. 

  2. Guide dine børn med håbet fremad frem for bekymring: Fyld ikke dit barn med bekymringer og dystre tanker. Sørg i stedet for at opmuntre og inspirere, og se muligheder i stedet for umuligheder.

  3. Vedkend dig dine egne fejl – og anerkend dit barn for at være opmærksom: Børn er meget opmærksomme. Hvis de har lært, at man ikke bare må lade vandet løbe, vil de nok lægge mærke til, hvis du kommer til det. Og hvis dit barn tager dig i ikke at leve op til dine egne bæredygtige idealer, må du ikke blive irriteret, men i stedet vedkende dig det og anerkende, at dit barn er opmærksom på det. 

  4. Giv jeres liv en 360 graders drejning og se, hvor I kan ændre noget: Kig jeres liv igennem og se, hvor I kan ændre jeres vaner til nogle mere bæredygtige af slagsen. Måske I kan vaske tøj færre gange i ugen, lappe flere huller i strømpebukser frem for at købe nye, eller spise flere grøntsager og mindre kød? Små ting, der fæstner sig nedefra, har det med at blive en større succes, end de helt store beslutninger, som man knækker halsen på.