Naturoplevelser i sommerferien

Naturen er et skatkammer – også når det kommer til sjove og spændende oplevelser for hele familien. Og sommerferien er en god anledning til at komme ud og opleve naturen, hvad enten du vil overnatte i et shelter, tage på kanotur eller plukke sommerens bær. Her får du 3 forslag til, hvor du kan hente inspiration til sommerens naturoplevelser.

Pige ror i kano med ryggen til og spejlblankt vand

Der er rigtig mange gode grunde til at tilbringe tid i naturen. Oplevelser i naturen har nemlig mange fordele for dit barn, for dig selv og for jer som familie. Bl.a. udvikler naturoplevelser en sund krop, modvirker stress og fremmer læring. Og så er naturoplevelser en vigtig del af et godt børneliv. Udnyt derfor, at det er sommerferie, og at du har ekstra tid til rådighed, til at komme ud og opleve naturen. Her får du tre forslag til, hvor du kan hente information og inspiration til naturoplevelser i sommerferien.

Læs også: Bidrag til en rigere og renere natur

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark, og på deres hjemmeside kan du bl.a. finde information om og inspiration til sommer i den danske natur
Kortet her indeholder en samlet oversigt over de forskellige tilbud, der er i den danske natur, såsom overnatningsmuligheder, seværdigheder, naturlegepladser og kajakruter. 

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation, som arbejder for at passe godt på vores natur. Organisationen afholder årligt mange gratis arrangementer i naturen, også i sommerferien. Du kan fx komme med til foredrag om sommerfugle, blive klogere på de vilde blomster eller opleve midsommernatten. Her kan du se en liste over de kommende arrangementer.

Vil du opleve naturen på egen hånd, kan du også finde idéer til det her på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Skoven i skolen

Selvom skoven-i-skolen.dk først og fremmest er tiltænkt lærere og pædagoger, der vil have naturen med i undervisningen, er hjemmesiden også oplagt at bruge for børnefamilier. På hjemmesiden kan du finde masser af inspiration og idéer til sjove oplevelser i naturen, der egner sig specifikt til den aktuelle måned, ved at bruge årshjulet her. Du kan også indstille din søgning efter, hvilken alder dit barn har.

Uden mad og drikke, duer helten ikke

Når I skal på tur i naturen, er det en god idé at have en stor, god madpakke med, så I har energi nok til at nyde naturen længe. I artiklen her kan du få inspiration til en sund frokost, og i artiklen her kan du læse, hvorfor det er en god idé at undgå stanniol og i stedet vælge svanemærket madpapir.