Guide til grønne nytårsforsætter: Sådan får du en mere bæredygtig hverdag

Nytåret er og har altid været en god anledning til at reflektere over og revidere sine valg og vaner. Og hvis du i år vil lave et nytårsforsæt, som ikke bare gavner dig selv, men også dine omgivelser, er der mange steder at starte. I artiklen her får du inspiration til, hvordan du kan få mere bæredygtighed ind i hverdagen i det nye år.

Nytårsfortsæt

Nytårsforsæt er gode intentioner og håb for fremtiden. Små og store ændringer, som på den ene eller anden måde skal ændre din – og måske andres – hverdag til det bedre. Måske vil du ændre dine madvaner, så de bliver sundere og grønnere? Måske vil du købe færre stykker tøj, end du gjorde sidste år, for at spare på jordens ressourcer? Eller måske vil du bruge naturen mere sammen med dine børn i det nye år?

Uanset hvilke nytårsforsætter, du vil lave i år, er det først og fremmest en god idé at være realistisk og tålmodig. Sæt dig nogle mål, som du rent faktisk har mulighed for at nå. Hvil i, at det tager tid at lave om på sine vaner. Og husk hele tiden på, at selv små ændringer gør en forskel.

Når det kommer til at få mere bæredygtighed i hverdagen, er der mange steder at starte. Nedenfor får du derfor 14 tips til nytårsforsætter, der kan give dig mere bæredygtighed i hverdagen.