Tips til tamponer og bind

Som kvinde kommer du i gennemsnit til at have menstruation 500 gange eller 2500 dage i løbet af dit liv. Det betyder, at du kommer til at bruge mange hygiejneprodukter, som både kan påvirke din krop og miljøet. Der er derfor god grund til at tænke over, hvad dine tamponer og bind er lavet af.

kvinde viser hygiejneprodukt

Hvis du vælger svanemærkede tamponer, ved du, at de enten er fremstillet af økologisk dyrket bomuld, dvs. uden brug af sprøjtemidler, eller af vegetabilske råvarer. Tamponerne er fremstillet uden unødig brug af kemikalier og energi – og de må ikke indeholde parfume. De lever desuden op til kvalitetskrav, som sikrer, at de suger godt. 

Også svanemærkede bind skal suge godt og være fremstillet uden unødig brug af energi. De er samtidig fri for optisk hvidt, parfume og lotion.

Læs også: Bedre kemi i hverdagen 

Der findes bl.a. svanemærkede hygiejnebind fra Matas, Coop, GingerOrganic, Apoteket og Levevis. Udvalget af svanemærkede tamponer er til gengæld mere begrænset – her kan du se efter dem i Coops butikker eller vælge tamponer fra GingerOrganic. De kommer i en flot indpakning, som passer perfekt ned i tasken eller på badeværelseshylden. 

PS: Uanset om dine hygiejneprodukter er svanemærkede eller ej, må du aldrig smide dem i toilettet. Det kan nemlig både stoppe dit toilet og kloakken – og skade renseprocessen af vores vand. 

Læs også: 10 tips til en bæredygtig forælder