Er det dyrere at vælge produkter med bedre kemi?

Magasinet Penge satte den 24. oktober 2017 fokus på forholdet mellem penge og produkter med unødig kemi – og det er der en god grund til. Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for Miljømærkning Danmark i 2014, svarer 28 % nemlig, at de ikke køber svanemærkede produkter, fordi de er dyrere end produkter uden mærkning. Der er altså næsten en tredjedel af danskerne, der vælger svanemærkede produkter fra, fordi de tror, at de er dyrere.

Den påstand testede de i Magasinet Penge, hvor en almindelig dansk børnefamilie blev sat på prøve. Familien skulle erstatte alle de produkter i hjemmet, der indeholdte unødig kemi, med produkter, der var bedre for miljøet og familiens sundhed.

Svanemærket gav bedre kemi og flere penge

Udfordringen fik familien til at gå efter Svanemærket, når de skulle lægge varer i indkøbskurven. Og ifølge Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi er det et godt valg: “At gå efter Svanemærket er en rigtig nem måde at vælge et produkt, hvor der er taget stilling til kemien”.

Familien havde nemt ved at finde svanemærkede alternativer til de produkter, de tidligere havde haft i hjemmet. Og selvom de nye produkter levede op til skrappe kemikaliekrav, oplevede familien, at kvaliteten var lige så god som den, de var vant til. Men der var ikke kun kemi at spare ved at gå efter Svanemærket. Der var også besparelser på husholdningsbudgettet. Det var nemlig 12 % billigere at købe produkter med god kemi.

Det hænger godt sammen med Forbrugerrådet Tænk Kemis undersøgelse af sammenhængen mellem pris og indholdet af kemi for 10 typer af produkter. Undersøgelsen viste, at produkter med god kemi var billigere end produkter med unødig kemi i 8 ud af 10 tilfælde. Det gælder for shampoo, vaskemiddel, universalrengøring, ansigtscreme, solcreme, gummistøvler og klapvogne.

Ikke dyrere at bygge svanemærket daginstitution

Magasinet Penge besøgte også Brobækken, Danmarks første svanemærkede daginstitution, som Odense Kommune opførte i 2011. 

“Svanemærket er et bevis for, at man har gjort sit ypperste, for at det bliver godt at være i bygningen,” fortalte Vagn Nielsen, der er ingeniør og projektleder for opførelse af institutionen. 

Men hvad kostede det egentlig at gøre en forskel for miljøet – og for børn og ansatte? Ikke så meget som Odense Kommune først regnede med. Ligesom 30 % af danskerne, troede kommunen nemlig også, at det var dyrere at bygge med omtanke for miljø og mennesker. Derfor var der sat 10 % ekstra af i budgettet, men det viste sig ikke at være nødvendigt. Børnehuset Brobækken blev nemlig ikke dyrere at opføre end andre institutioner. 

_{Den omtalte undersøgelse (for Miljømærkning Danmark) er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1006 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 26. marts – 1. april 2014.}