Hele produktets rejse er vigtig
Du er sikkert stødt på mange forskellige miljø- og sundhedsmærker på varer i butikkerne. Og for mange forbrugere er det svært at finde hoved og hale i, hvad de hver især står for, og hvilke det er bedst at gå efter. Her kan du læse, hvordan Svanemærket og EU-Blomsten adskiller sig fra de fleste andre mærker ved at se på hele produktets rejse.

Selv om der findes mange miljø- og sundhedsmærker, der konkurrerer om vores opmærksomhed i supermarkedet, adskiller Svanemærket og EU-Blomsten sig fra de fleste andre mærker. De to officielle miljømærker er nemlig livscyklusbaserede. Det betyder, at eksperter vurderer hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs, når de udvikler krav for en produktgruppe.
Produktets lange rejse
Når du som forbruger køber et produkt i en butik, har det forud været på en lang rejse. Først er produktet blevet designet. Så er der skaffet råvarer, og herefter er produktet produceret af nogle medarbejdere på en fabrik, ligesom der kan være brugt energi og kemikalier i processen. Næste del af rejsen er at emballere produkterne og fragte dem ud til en butik, hvor du som forbruger kan købe produktet med hjem og bruge i din dagligdag. Til sidst bliver produktet givet videre til genbrug, smidt ud eller affaldssorteret.
Alt sammen er en del af produktets rejse – og undervejs på rejsen bliver der sat aftryk på både miljø, klima og mennesker. Aftrykket afhænger bl.a. af, hvilke råvarer der bliver brugt, hvordan man fremstiller produktet, og hvad forbrugeren og naturen bliver udsat for ved brug.
Skrappe krav på rejsen
For at produktet kan blive certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, skal det leve op til nogle skrappe krav i faserne på rejsen. Man ser bl.a. på, hvilke råvarer producenterne kan bruge, hvordan der produceres mest miljøvenligt, om man kan spare på energi- og vandforbrug, hvordan produkterne kan påvirke os forbrugere, når vi tager dem i brug, og på hvilke muligheder der er for at lade materialer recirkulere, når vi som forbrugere er færdige med at bruge produktet. De skrappeste krav vil være det sted på rejsen, hvor der er størst mulighed for at mindske miljøbelastningen, og kravene afhænger af, hvilket produkt der er tale om.
Ved at se på hele rejsen sikrer man også, at man ikke overser noget. Det vil fx sige, at der sker en nøje afvejning af, hvordan man producerer et produkt så skånsomt for miljøet som muligt – uden at det går ud over produktets kvalitet. Og at man vurderer, hvordan man bruger flest mulige genanvendte materialer – uden at det går ud over brugernes sundhed. Ser man derimod snævert på kun klimaet – eller på brugsfasen – kan man fx godt stille krav om, at et vaskeri skal begrænse forbruget af energi. Men bliver kravene ”for” skrappe, betyder det, at de så i stedet er nødt til at bruge skrappe kemikalier til at vaske tøjet rent – og så går det til gengæld ud over vandmiljøet.
Netop det med at se på hele produktets rejse, er med til at adskille Svanemærket og EU-Blomsten fra de fleste andre mærkningsordninger, der ofte ser på en enkelt del af rejsen. Fx ved at stille krav til, at råvarerne er dyrket på en bestemt måde, krav til energiforbruget eller krav til arbejdsforholdene under produktionen.
Det er også dette helhedssyn, der gør mærkerne oplagte at gå efter, hvis du vil bidrage til en mere miljømæssig bæredygtig udvikling.
Læs også: En mere bæredygtig livsstil
En rejse i fire faser
Et produkts rejse kan groft sagt inddeles i fire faser. Det handler om råvarerne, om produktionen, om brugen af produktet og til sidst om recirkulering eller bortskaffelse af produktet. I skemaet nedenfor kan du læse mere om, hvorfor alle fire faser er vigtige – og hvilken tilgang Svanemærket og EU-Blomsten har til hver enkelt fase: