Hele produktets rejse er vigtig

Du er sikkert stødt på mange forskellige miljø- og sundhedsmærker på varer i butikkerne. Og for mange forbrugere er det svært at finde hoved og hale i, hvad de hver især står for, og hvilke det er bedst at gå efter. Her kan du læse, hvordan Svanemærket og EU-Blomsten adskiller sig fra de fleste andre mærker ved at se på hele produktets rejse.

Selv om der findes mange miljø- og sundhedsmærker, der konkurrerer om vores opmærksomhed i supermarkedet, adskiller Svanemærket og EU-Blomsten sig fra de fleste andre mærker. De to officielle miljømærker er nemlig livscyklusbaserede. Det betyder, at eksperter vurderer hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs, når de udvikler krav for en produktgruppe.

Produktets lange rejse

Når du som forbruger køber et produkt i en butik, har det forud været på en lang rejse. Først er produktet blevet designet. Så er der skaffet råvarer, og herefter er produktet produceret af nogle medarbejdere på en fabrik, ligesom der kan være brugt energi og kemikalier i processen. Næste del af rejsen er at emballere produkterne og fragte dem ud til en butik, hvor du som forbruger kan købe produktet med hjem og bruge i din dagligdag. Til sidst bliver produktet givet videre til genbrug, smidt ud eller affaldssorteret.

Alt sammen er en del af produktets rejse – og undervejs på rejsen bliver der sat aftryk på både miljø, klima og mennesker. Aftrykket afhænger bl.a. af, hvilke råvarer der bliver brugt, hvordan man fremstiller produktet, og hvad forbrugeren og naturen bliver udsat for ved brug.

Skrappe krav på rejsen

For at produktet kan blive certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, skal det leve op til nogle skrappe krav i faserne på rejsen. Man ser bl.a. på, hvilke råvarer producenterne kan bruge, hvordan der produceres mest miljøvenligt, om man kan spare på energi- og vandforbrug, hvordan produkterne kan påvirke os forbrugere, når vi tager dem i brug, og på hvilke muligheder der er for at lade materialer recirkulere, når vi som forbrugere er færdige med at bruge produktet. De skrappeste krav vil være det sted på rejsen, hvor der er størst mulighed for at mindske miljøbelastningen, og kravene afhænger af, hvilket produkt der er tale om.

Ved at se på hele rejsen sikrer man også, at man ikke overser noget. Det vil fx sige, at der sker en nøje afvejning af, hvordan man producerer et produkt så skånsomt for miljøet som muligt – uden at det går ud over produktets kvalitet. Og at man vurderer, hvordan man bruger flest mulige genanvendte materialer – uden at det går ud over brugernes sundhed. Ser man derimod snævert på kun klimaet – eller på brugsfasen – kan man fx godt stille krav om, at et vaskeri skal begrænse forbruget af energi. Men bliver kravene ”for” skrappe, betyder det, at de så i stedet er nødt til at bruge skrappe kemikalier til at vaske tøjet rent – og så går det til gengæld ud over vandmiljøet.

Netop det med at se på hele produktets rejse, er med til at adskille Svanemærket og EU-Blomsten fra de fleste andre mærkningsordninger, der ofte ser på en enkelt del af rejsen. Fx ved at stille krav til, at råvarerne er dyrket på en bestemt måde, krav til energiforbruget eller krav til arbejdsforholdene under produktionen.

Det er også dette helhedssyn, der gør mærkerne oplagte at gå efter, hvis du vil bidrage til en mere miljømæssig bæredygtig udvikling.

Læs også: En mere bæredygtig livsstil

En rejse i fire faser

Et produkts rejse kan groft sagt inddeles i fire faser. Det handler om råvarerne, om produktionen, om brugen af produktet og til sidst om recirkulering eller bortskaffelse af produktet. I skemaet nedenfor kan du læse mere om, hvorfor alle fire faser er vigtige – og hvilken tilgang Svanemærket og EU-Blomsten har til hver enkelt fase:

En rejse i fire faser

Råvarefasen

Råvarer er de ressourcer, der bruges til at fremstille produkter. Det kan fx være træ, mineraler eller olier. Men jordens ressourcer er ikke uendelige, så derfor skal vi passe godt på dem. Hvis vi bliver ved med at bruge jordens ressourcer i det nuværende tempo, har vi om få år nemlig brug for meget mere end blot én jordklode. Det største problem er der, hvor man anvender råvarer som findes i begrænsede mængder på jorden, og som derfor kan slippe helt op. Andre råvarer – som fx træ – er fornybare, hvilket gør problemet mindre, men også her er det stadig vigtigt at spare på ressourcerne, fordi arealerne til dyrkning af sådanne afgrøder er begrænsede.

Derfor vurderer Svanemærket og EU-Blomsten de råvarer, der bliver brugt til at producere miljømærkede varer. Og er der mulighed for at opnå en miljøgevinst for den enkelte råvare, stiller mærkerne krav om at begrænse forbruget af råvaren – og/eller krav om, at råvaren skal være mere miljømæssigt bæredygtig, fornybar eller recirkuleret.

Genanvendelse vil ofte være et godt valg for at spare på jordens ressourcer, men i nogle produkter forbyder miljømærkerne faktisk genanvendte materialer, da de kan indeholde skadelige kemikalierester. Fx tillader Svanemærket ikke genanvendt pap og papir i engangsartikler, der skal have kontakt med fødevarer. Dvs. bl.a. madpapir og kaffefiltre, hvor sundhedsaspektet vejer tungest.
Produktionsfasen

De produkter, vi køber, har været gennem en produktionsproces. Og de råvarer, der bliver brugt til at fremstille produktet, kan inden da have været gennem en forarbejdningsproces.

Forarbejdningen og fremstillingen kræver – ud over de anvendte materialer – ofte både energi, vand og kemikalier. Det kræver brug af jordens ressourcer. Derudover kan produktionen forurene luften både i og uden for fabrikken samt vandmiljø via spildevand – og på den måde være skadeligt for naturen og os mennesker. Derfor ser Svanemærket og EU-Blomsten også på produktionsprocessen bag miljømærkede varer.

Når du ser Svanemærket eller EU-Blomsten på en vare, betyder det altså, at der under produktionen er passet på miljø og klima – og på dig og de medarbejdere, der har fremstillet dit produkt.
Brugsfasen

Brugsfasen er der, hvor vi bruger de produkter, vi køber. Når vi bruger produkter, kan de både påvirke miljøet, klimaet og os mennesker. Fx havner vaskepulver og shampoo i spildevandet, mens en printer bruger strøm. Møbler og maling påvirker vores indeklima, stoffer i creme kan optages gennem huden – og shampoo påvirker både vores hud og hår.

Samtidig er kvaliteten afgørende for, hvor længe vi beholder et produkt, hvor længe det virker – eller hvor effektivt det er, og dermed hvor lidt af det, vi kan nøjes med at bruge.

Derfor ser Svanemærket og EU-Blomsten også på brugsfasen. Og dér, hvor der er mulighed for at opnå en miljøgevinst, stiller mærket krav om at begrænse forbruget af energi og kemikalier, forlænge levetiden og sikre en god kvalitet – og sikrer forbud mod skadelige kemikalier for at begrænse den eksponering, du som forbruger bliver udsat for i din dagligdag. På den måde sikrer Svanemærket altså, at der bliver passet godt på både miljøet og på dig, når du bruger produkterne.
Affalds- og recirkulationsfasen

Når vi er færdige med at bruge et produkt, skal det videre på sin rejse. Rejsen afhænger typisk af, hvilken ting der er tale om. Fx kan tøj og legetøj af god kvalitet genbruges af andre, mens fx papir, pap, hård plast og metaller kan genanvendes. Og dermed indgå som råvarer i nye produkter. På den måde sluttes cirklen i et cirkulært kredsløb.

Det har stor betydning for miljøbelastningen, at materialerne i de udtjente produkter bliver recirkuleret. Dermed sparer man nemlig både råvarer og energi til produktion af nye produkter.

Derfor ser Svanemærket og EU-Blomsten også på, hvad der sker med produktet, når vi er færdige med at bruge det. Og dér, hvor der er mulighed for at opnå en miljøgevinst, stiller mærket krav for at øge recirkulering og begrænse mængden af affald. Fx stiller Svanemærket krav om, at emballagen til plejeprodukter let skal kunne skilles af. Det gør det muligt at sortere emballagen i forskellige affaldsfraktioner – og at genanvende de enkelte dele.