Miljøhensyn i udbudsforretninger

Miljømærker som Svanemærket og EU-Blomsten gør det enklere at købe grønt – både før, under og efter udbuddet – og giver en række klare fordele for den grønne indkøber:

Når miljømærker anvendes i forbindelse med udbud

Udbudsloven fastslår, at en ordregiver kan stille krav om miljømærker, når de ønsker at købe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Miljømærker kan – som det fremgår af den indledende oversigt – indgå i udbuddet som del af de tekniske specifikationer, som del af kriterierne for tildeling af kontrakten eller i kontraktvilkårene. Der kan stilles krav om, at et indkøb er forsynet med et bestemt miljømærke som dokumentation for specifikke egenskaber uden samtidig at skulle opliste de bagvedliggende kriterier, når alle følgende betingelser er opfyldt, jf. udbudslovens § 46, stk. 1:

1. Mærkekravene vedrører kun krav, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten.
2. Mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier.
3. Mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter kan deltage.
4. Mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere.
5. Mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på.

Afhængig af hvad den konkrete kontrakts genstand specifikt vedrører, vil Svanemærket og EU-Blomsten kunne opfylde udbudslovens krav til mærker, da alle krav bag mærkerne vedrører en given vare eller ydelse og knytter sig hertil. I nogle tilfælde indeholder Svanemærket og EU-Blomsten dog krav, som ikke er egnede til at definere egenskaberne ved kontraktens genstand.

I skal som ordregiver altid selv foretage en konkret vurdering af, om Svanemærket og EU-Blomsten i det enkelte udbud er forbundet til kontraktens genstand. Vær opmærksom på, at hvis I kræver et bestemt mærke, vil I også skulle acceptere alle andre mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav.

I Danmark skal offentlige ordregivere derudover altid acceptere anden passende dokumentation, såfremt en tilbudsgiver ikke har haft mulighed for at få det krævede mærke eller et tilsvarende mærke inden for den fastsatte tidsfrist af årsager, som denne tilbudsgiver ikke er skyld i. Man bør derfor som ordregiver altid fastsætte tilbudsfrister, som tager højde for at opnå det ønskede miljømærke. 

Endvidere skal anden passende dokumentation accepteres, hvis en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selvom det tidsmæssigt havde været muligt at opnå det, hvis ordregiver kan konstatere, at de stillede mærkekrav er opfyldt, uden at der i uhensigtsmæssigt omfang bruges flere ressourcer herpå, end ordregiver ville bruge på at konstatere, at en tilbudsgiver var i besiddelse af det krævede mærke. 

I betænkningen over forslag til udbudsloven er det ”uhensigtsmæssigt omfang”, hvis en ordregiver ”skal bruge mere end 1 time pr. tilbud - ud over hvad ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke - på at konstatere, at den anden dokumentation er passende”. 

Der vil således altid være tale om en konkret vurdering i henhold til, hvor stor en yderligere byrde ordregiver er pålagt, når tilbudsgiver har valgt ikke at få det krævede mærke, selvom dette tidsmæssigt var muligt. 

I forhold til at mærkekrav skal være forbundet med kontraktens genstand, skal man være opmærksom på, at en sådan forbindelse kan ske i relation til ethvert aspekt af kontraktgenstandens livscyklus. Der er således ikke tale om, at der alene kan stilles miljøhensyn til slutproduktet, som konkret leveres til ordregiver.