Trykkerier og tryksager

Produktgruppen omfatter trykkerier og tryksager som fx magasiner, aviser, reklamer, brochurer, bøger, konvolutter, bannere, roll-ups og emballage.

Svanemærket har fokus på at mindske både trykkeriets og tryksagens samlede aftryk på miljø og klima og fremme et godt arbejdsmiljø. Bl.a. gennem krav til trykmaterialer, kemikalier og energiforbrug. Krav, der sikrer, at tryksagen er egnet til genanvendelse, er desuden med til at mindske ressourceforbrug og affaldsmængder, ligesom det fremmer cirkulær økonomi.

Det er kun svanemærkede trykkerier, som kan producere svanemærkede tryksager.

Kravene til trykkerier og tryksager omfatter bl.a.:

  • Brug af bæredygtigt produceret papir.
  • Brug af trykmaterialer som tekstil, plast samt aluminiums- og kompositplader, som opfylder skrappe krav til kemikalier i overfladebehandlingen samt indhold af PVC.
  • Brug af 100 % miljømærket eller kontrolleret trykmateriale og forbud mod PVC i svanemærkede tryksager.
  • Grænser for energiforbrug.
  • Miljø- og sundhedsegenskaber ved kemikalier, som bruges i produktionen af tryksager samt på eksterne bogbinderier. Der er bl.a. strenge krav til brug af stoffer, som er kræftfremkaldende, reproduksionstoksiske eller kan skade arvemateriale samt forbud mod halogenerede organiske stoffer og fluorstoffer.
  • Grænser for brug af kemikalier, som indeholder VOC.
  • Dokumentation for at trykfarver, toner, lime og lakker ikke skaber problemer i forbindelse med afsværtning og recirkulering af tryksager.
Find yderligere information på Nordisk Miljømærknings website "Paper, Pulp and Printing", her.


  • Der er ikke behov for registrering i øvrige lande.

    Nordisk gebyr

    Gebyrer gældende fra d. 01-01-2018

    Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr*

    3.000€ + moms per enhed

    Gebyret per enhed i en kæde halveres såfremt kæden håndterer processen med ansøgning centralt

    Fornyelsesgebyr*

    1.500€ + moms per enhed

    Halvering per enhed jf. ovenfor. 

    Mere end ét kontrolbesøg inden for Norden** 500€ + moms per kontrolbesøg
    Kontrolbesøg Europa** 1.500€ + moms per kontrolbesøg
    Kontrolbesøg uden for Europa**
    2.500€ + moms per kontrolbesøg
    Udvidelse af eksisterende licens*** For udvidelse og ændring i eksisterende licens er priserne:

    < 4 timer: 375€ + moms
    < 8 timer: 750€ + moms
    ≥ 8 timer: 1.500€ + moms
    Anvendelsesgebyr for Danmark 1,5 € per ton indkøbt papir **** op til 2.000 ton + moms, derefter 0,5 € + moms per ton papir
    Minimumsgebyr for Danmark*****
    2.000€ per enhed + moms per år
    Maksimumsgebyr for Danmark
    15.000€ per enhed + moms per år

    * En enhed er et trykkeri og kan også være en virksomhed som har licens til en specifik tryksag.

    ** Ved kontrolbesøg hvor der er behov for mere end en dag væk fra kontoret inkl. rejsetid, kan Miljømærkning Danmark pålægge et yderligere gebyr på 1.000€ + moms per ekstra dag. Andre ekstraordinære omkostninger i forbindelse med kontrolbesøg kan også blive pålagt ansøger. 

    *** For udvidelse eller ændringer til en licens bliver tidsforbrug til sagsbehandling faktureret efter opgavens omfang. Vi skelner mellem rent administrative opgaver, som tager mindre end 1 time og øvrige opgaver i intervallerne mindre end 4 timer, mindre end 8 timer og 8 timer eller mere.

    **** Indkøbt papir = licenshaverens årlige indkøb af papir til trykning hos enten licenshaver eller hos licenshaverens svanemærkede leverandører af tryksager til det nordiske marked. Hvis papirforbruget i trykkeriet er betydeligt større end papirindkøbet, eksempelvis hvis trykkeriet får kundeleveret papir, kan Nordisk Miljømærkning udtage gebyr i forhold til trykkeriets totale papirforbrug. For koncerner kan papirforbruget slås sammen, dog ikke på tværs af landegrænser for nordiske trykkerier.

    ***** For virksomheder med flere enheder halveres anvendelsgebyret for mikroenheder. Mikroenheder er i denne sammenhæng defineret som enheder med maksimalt 10 ansatte og en samlet årlig omsætning (af såvel miljømærkede som ikke-mærkede produkter) under 2 mio. €.*

    OBS!

    Papirproducenter, der ønsker at levere papir til de svanemærkede trykkerier som 'kontrolleret papir', betaler gebyr i henhold til nordisk liste.

    Offentliggjort d. 26-09-2017, gældende fra d. 01-01-2018.

    Der tages forbehold for fejl og mangler.



    Der er ikke behov for registrering i øvrige lande.
    Der er ikke behov for registrering i øvrige lande.