Byg og bolig

Byggeriet står for 40 procent af energiforbruget, 40 procent af materialeforbruget og 20-35% af de væsentligste skader på miljøet. Hertil kommer en enorm affaldsmængde fra byggeriet. Der er derfor god grund til at vælge med omhu, når du opfører bygninger eller vælger byggematerialer. Det handler bl.a. om at reducere energiforbrug, affaldsmængder og brugen af skadelige kemikalier. Her kan du fx vælge at opføre et svanemærket byggeri eller vælge byggematerialer, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten. Miljømærkerne sikrer nemlig et godt valg for både mennesker, miljø og jordens ressourcer.