Camping

Produktbillede

På campingpladser bruger man store mængder energi og ressourcer på at drive stedet og servicere de mange gæster. Campingpladser, der er blomstmærkede, lever op til strenge krav om at begrænse forbruget af energi og vand. Samtidig skal de benytte sig af vedvarende energikilder til minimum halvdelen af energiforbruget og forpligter sig til at formindske mængden af affald. Derudover skal campingpladserne leve op til en vis mængde ekstra krav, men her kan de selv vælge, hvor de vil lægge deres miljøindsats. Det kan f.eks. være brug af miljømærkede rengøringsmidler, økologiske fødevarer eller ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider.