Cases

Flere og flere virksomheder vælger at få certificeret deres produkter og serviceydelser med Svanemærket eller EU-Blomsten. Her på siden kan du høre forskellige virksomheder fortælle, hvorfor de har valgt at miljømærke, og hvilke fordele de har opnået.


Scandic vil udfordres

Scandics hoteller har været certificeret med Svanemærket, siden de første krav blev lanceret. Svanemærket skærper løbende kravene, og Scandic fornyer nu deres certificering for fjerde gang – og ser frem til, at deres miljøarbejde fortsat bliver udfordret af Svanemærket. Ambitionen er nemlig at inspirere konkurrenterne til at følge trop, så hotelbranchen bliver førende inden for miljø og bæredygtighed.

Tager Norden ud i verden

Den norske virksomhed Vestre producerer bymøbler af høj kvalitet – og oplever stor interesse for nordisk design og bæredygtighed på eksportmarkederne. Derfor bruger de Svanemærket aktivt i markedsføringen, også i lande som USA og Tyskland.

Miild: Svanemærket gør os bedre

Det danske skønhedsbrand Miild var det første i verden til at lancere svanemærket makeup. Certificeringen med Svanemærket har givet brandet anerkendelse blandt forbrugere og forhandlere – og det har samtidig været en guide for Miild til at udvikle mere miljøvenlige produkter.

Svanemærket gjorde os klogere på vores forbrug

Bæredygtighed har længe stået højt på dagsordenen hos Regionshospitalet Randers. I 2020 fik hospitalet som det første i Norden certificeret hospitalsrengøringen med Svanemærket. Certificeringen har blandt andet medført, at hospitalet har reduceret forbruget af rengøringsmidler og plastikposer markant.

dantoy – En svanemærket og global succes

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, og da Norden er anerkendt for netop sit store fokus på bæredygtighed, har et stigende antal virksomheder succes med at bruge Svanemærket i udlandet. Det er den danske legetøjsproducent dantoy et levende bevis på.

Berendsen – Markant reduceret ressourceforbrug

Berendsen, der tilbyder leje, vask og levering af tekstiler til erhvervslivet og private, har arbejdet med at mindske miljøpåvirkningen i en lang årrække. Med Svanemærket har firmaet fået et redskab til kontinuerligt at forbedre forretningen – og ikke mindst et stærkt konkurrenceparameter.

Clover - Vi begyndte at tænke i genanvendelse af kommercielle grunde

Clover er en virksomhed på forkant med udviklingen. Med sin produktion og indsamling af svanemærkede tonerkassetter har Clover i flere år leveret produkter, som er en del af den cirkulære økonomi. Og Clover er i dag blandt Europas største producenter af genfremstillede tonerkassetter.

Case: Svanemærket kantine på Gladsaxe Rådhus

De ansatte på rådhuset i Gladsaxe Kommune har med deres svanemærkede kantine fået mere lækker og sundere mad, samtidig med at kantinens miljøbelastning er mindsket. Alt sammen til den samme pris, som under den tidligere kontrakt.

RG2 – Svanemærket giver en god forretning

For RG2 var der flere fordele ved at være totalentreprenør på de første svanemærkede lejeboliger i Danmark. Det var nemlig en god forretning, for når man er på forkant og godt forberedt, så sparer man penge. Det var samtidig godt for forretningen, idet opgaven førte til henvendelser fra både potentielle kunder og samarbejdspartnere. Læs interviewet med Jan Hedin, indehaver i RG2.

Force4 – Svanemærket understøtter arkitekters arbejde

”Jeg synes, Svanemærkets krav understøtter vores arbejde som arkitekter, fordi mange af kravene i virkeligheden bare er sund fornuft”. Sådan lyder det fra Andreas Lauesen, Head Architect MAA, Founding Partner i Force4, som nærmest tror, at det i fremtiden bliver standard at bygge, som Svanemærket gør. Læs hele interviewet.

PKA - Svanemærket byggeri viser, at vi er med i front

PKA ville gerne prøve svanemærket byggeri af for at vise, at de er med i front inden for bæredygtig udvikling og lavt ressourcebrug. Det er nemlig med til at skabe attraktive ejendomme med gode afkast til medlemmerne. Og Peter Gravesen, portefølgemanager for ejendomme i PKA, tror, at vi vil se flere svanemærkede ejendomme i fremtiden, da det er en måde for branchen at bidrage til mere bæredygtighed. Læs interviewet.

Morsø - Svanen er en løftestang

Morsø har over hundrede års erfaring med at producere brændeovne, men det får ikke virksomheden til at hvile på laurbærrene. Morsø udvikler og forsker i metoder til at gøre både brændeovnenes forbrænding og produktion endnu mere miljøvenlig. Derfor er det nærmest en selvfølge for Morsø at have svanemærket de fleste af sine produkter.

OK - Det betaler sig

På få år har energiselskabet OK taget førertrøjen i Danmark, når det gælder svanemærkede bilvaskehaller. Ud over at reducere forbruget af rent drikkevand markant, udleder de svanemærkede bilvaskehaller også markant mindre olie og langt færre tungmetaller end traditionelle vaskehaller.

Huhtamäki - Nem beslutning for køberen

Det er ikke nogen nem opgave at formidle virksomhedsansvar. Huhtamäki ville gøre det nemmere og søgte om at få Svanemærket, det officielle nordiske miljømærke. Forbrugerne har stor tillid til Svanen. Svanen gør det let for forbrugeren at træffe en god beslutning. Det giver producenten, detailhandleren og forbrugeren en sidegevinst.

Kavat - EU-Blomsten tilføjer troværdighed

Bæredygtig mode vinder frem. I foråret har flere modevirksomheder fået licens til Svanemærket eller EU-Blomsten. Skofabrikanten Kavat har længe arbejdet bæredygtigt, og mange af deres modeller er mærket med EU-Blomsten – det officielle europæiske miljømærke. Vi har talt med Magnus Ericson, administrerende direktør i Kavat, om virksomhedens prioritering af EU-Blomsten.

Kvadrat - EU-Blomsten sikrer optimal miljøindsats

I dag integrerer mange virksomheder miljøet i deres forretningsstrategi. Det gælder også den midtjyske tekstilvirksomhed Kvadrat, der har licens til EU-Blomsten. Men hvordan skaber miljømærkerne merværdi for licenshaveren? Og hvad kræver det egentlig at blive licenshaver?

Nordisk Microfiber og Rengøringsservice Danmark

Den nye udbudslov har sat fart i efterspørgslen på svanemærkede produkter og serviceydelser. Nordisk Microfiber og Rengøringsservice Danmark satser begge hårdt på Svanemærket, hvilket har ført til et værdiskabende samarbejde.