Giv udbudsplanen et miljømærketjek

I har sikkert en plan for jeres udbud. Kunne I også tænke jer at få overblik over, hvilke udbud I kan stille krav om Svanemærket og EU-Blomsten i? Så giv jeres udbudsplan et miljømærketjek!

Giv dine svanemærkede eller EU-Blomst-mærkede produkter et miljømærketjek

Lad Miljømærkning Danmark give jeres udbudsplan et miljømærketjek og dermed en vurdering af, i hvilke af jeres kommende udbud I med fordel kan bruge miljømærkerne til at sikre produkter, der lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav.

- Miljømærketjekket giver et overblik og en førstehåndsvurdering af, om det vil være relevant at bruge Svanemærket eller EU-Blomsten til at fastsætte miljøkrav i de enkelte udbud – og hvordan kravene i givet fald kan eller bør indgå. Miljømærker kan nemlig indgå i et udbud både som mindstekrav, pointkrav eller kontraktvilkår – og valget bør bl.a. afhænge af mulighederne i markedet, forklarer Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark.

Hvis udbuddet får en høj score, kan det være relevant at stille mindstekrav om Svanen eller EU-Blomsten. Hvis et udbud derimod får en lave score, kan et krav om miljømærker risikere at indsnævre konkurrencen og dermed jeres valgmuligheder for meget. Så kan I i stedet vælge at bruge miljømærkerne som et under- eller delkriterie til tildelingskriteriet, så det vægter positivt, hvis der tilbydes miljømærkede produkter. Eller I kan vælge at bruge miljømærkerne som vilkår for kontraktens gennemførelse, så det alene er det vindende tilbud, der skal være miljømærket.

- Vi har lige givet vores udbudsplan et miljømærketjek. Det er en god hjælp i vores arbejde med grønne indkøb. Både fordi vi nu har overblik over de udbud, hvor vi kan bruge Svanemærket eller EU-Blomsten til at inddrage miljøhensyn, og fordi det at miljømærkerne er skrevet ind i udbudsplanen sikrer, at vi husker dem, når vi skal i gang med de enkelte udbud, siger Cecilie Schwartz Førby, udbudschef i Odense Kommune.


Sådan får I et miljømærketjek

I et miljømærketjek får de enkelte udbud i udbudsplanen en score fra 1-5. Et udbud scorer 1, hvis der findes mange miljømærkede produkter i den pågældende produktkategori, og 5 hvis der (endnu) ikke er udviklet miljømærkekriterier for de produkter, som er omfattet af udbuddet. En score i mellem 1-5 angiver få, færre eller ingen miljømærkede produkter.

Send jeres udbudsplan til chefkonsulent i Miljømærkning Danmark, Rikke Dreyer rd@ecolabel.dk, og skriv ”miljømærketjek” i emnefeltet. Så får I udbudsplanen retur med en score på de enkelte udbud.


Husk også at få et eftertjek!

Der sker hele tiden ændringer i udvalget af miljømærkede produkter. Nye produkter kommer til, og andre produkter udgår. Derfor vil miljømærketjekket altid være et øjebliksbillede, som bør suppleres med et eftertjek, når de enkelte udbud iværksættes. I er altid velkomne til at kontakte Miljømærkning Danmark for at få hjælp til en analyse af hvor mange miljømærkede produkter, der findes på markedet.


Hvad er et miljømærketjek?