Markedsføring med Svanemærket og EU-Blomsten
Her finder du genveje til logoer og retningslinjer for, hvordan du kan anvende Svanemærket og EU-Blomsten i markedsføring af certificerede produkter og servicer.
Hvem kan benytte miljømærkerne og markedsføringsmaterialerne?
Producenter & mærkeindehavere
Svanemærket og EU-Blomsten kan benyttes i markedsføring af produkter og serviceydelser, som er omfattet af en Svanemærket eller EU-Blomst licens. På produkter skal miljømærkerne altid være påført et unikt licensnummer.
Butikker
Har I ikke selv en Svanemærket eller EU-Blomst licens, men forhandler I miljømærkede produkter?
Forhandlere kan anvende Svanemærket eller EU-Blomsten for at synliggøre de miljømærkede varer i butikken og markedsføringsmaterialer. Vær opmærksom på, at Svanemærket og EU-Blomsten kun benyttes i forbindelse med et produkt, der har en gyldig licens.
Presse, skoleelever og studerende
Presse, skoleelever og studerende må benytte Svanemærket og EU-Blomstens logo i forbindelse med omtale af miljømærkning generelt eller af specifikke miljømærkede produkter eller serviceydelser.