EU har i løbet af de seneste år udviklet et regulatorisk rammeværk til at styre kapitalstrømme mod mere bæredygtige investeringer og fremme gennemsigtighed på finansmarkedet.
Blandt de nye regler er EU’s taksonomi og disclosureforordningen (Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR).
Mange af kravene i Svanemærkets nye kriterier (se link til første spørgsmål) er koblede til og bygger videre på taksonomien.
Ifølge SFDR skal fonde angive, i hvilket omfang de tager hensyn til bæredygtighedsfaktorer. En fond, som ansøger om Svanemærket, skal være en såkaldt lysegrøn (artikel 8) eller mørkegrøn (artikel 9) fond.
Der er ikke et obligatorisk krav om, at fonden skal investere i en vis andel virksomheder, som opfylder EU’s taksonomi, men taksonomien skal være en del af bæredygtighedsanalysen (O12) og inkluderingsmodellen (O15). Derudover præmieres fonde, der investerer i virksomheder, som opfylder taksonomien (P1).