Hvad kan certificeres?

Produktgruppen omfatter produkter af tekstil, skind og læder eller en kombination af disse. Det er bl.a. muligt at certificere beklædning, boligtekstiler samt tekstilfibre, garn og metervarer til beklædning eller boligtekstil. Både produkter til privat og professionel brug kan svanemærkes.

Hvad kan certificeres med svanemærket?

Få overblik over, hvad der kan certificeres:

Fiber, garn og metervarer
Følgende fibertyper kan svanemærkes: Økologiske bomuldsfibre, uld og andre kreatinfibre (enten får, kamel, alpakka eller ged), regenereret cellulose produceret ved closed loop proces, hør (lin), silke, bambus, sisal og andre bastfibre.

Beklædning og tilbehør
Fx bukser, skjorter, jakker, arbejdstøj, uniformer, undertøj, lommetørklæder, tørklæder, punge og tasker.

Bolig- og indretningstekstiler
Fx håndklæder, sengetøj, gardiner, duge, løse tæpper, puder, dyner og møbelstoffer samt tekstiler til indretning af bil/tog/fly/båd.

Varige non-woven tekstiler

Varige non-woven tekstiler som skal anvendes i tekstiler for konfektion og tilbehør eller iindretningstekstiler. Med varige non-woven menes produkter, som kan anvendes flere gange og vaskes.

Produkter af skind og læder
Fx jakker, bukser, bælter eller tasker, samt skind og læder som råmateriale til konfektion eller indretning (inkl. til bil/tog/fly/båd) fra følgende dyrearter: får, ged, okse, hest, gris, elg, hjort og rensdyr.

Syntetisk læder
Syntetisk læder, hvis tekstilkravene til fibre, belægninger og kemikalier kan efterleves.

Overvejer I at svanemærke jeres tekstiler?

Læs her hvordan I kommer godt i gang, og hvad der kan certificeres. I kan også downloade og få overblik over kriterierne til svanemærkede tekstiler

Læs mere  Kom godt i gang med svanemærket byggeri  Grøn knap med hvid tekst - Kontakt Svanemærket