Spring til indhold
Svanemærket logo

Byggeri

Her kan du se, hvilke fordele I opnår ved at certificere jeres byggeri med Svanemærket – og hvordan I får certificeret netop jeres byggeri.

Cirkulær bygning med træfacade og store vinduespartier

En svanemærket bygning er et bedre valg for miljø, klima og beboere. Det er samtidig en fremtidsorienteret investering for ejeren.

Derfor er Svanemærket et oplagt redskab at arbejde med, hvis I ønsker at opføre mere bæredygtige byggerier.

Svanemærket har en holistisk tilgang og ser på hele byggeriets livscyklus. Det betyder, at der både er krav til materialer, til selve byggeprocessen, til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.

Der er samtidig fokus på, hvordan tiltag i én fase har positiv effekt flere steder i livscyklus. Derfor er Svanemærket også et godt redskab til at fremme cirkulært byggeri.

Nye krav

Svanemærket har strammet kravene til byggeri – klima og cirkularitet er i fokus

Svanemærket lancerede i maj nye krav til nybyggeri. Der er især skruet op for ambitionerne i forhold til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet. Samtidig kan kontorbyggeri nu også opnå Svanemærket.

Læs mere
The Hill, svanemærket byggeri i Hillerød

Hvad kendetegner svanemærkede byggerier?

Bygninger, der er opført efter Svanemærkets krav, generation 4, har følgende kendetegn:

  • Har et lavt energiforbrug i brugsfasen, som er mindst 10 % bedre end nær nul energi-bygninger (NZEB) og end lovkravet i det danske bygningsreglement.
  • Har et godt indeklima via skrappe krav til bl.a. fugtsikring og afgasning af skadelig kemi.
  • Lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærre og gulve.
  • Lever op til krav, der fremmer den cirkulære økonomi: En materiale-logbog sikrer sporbarhed på de byggematerialer og kemiske produkter, der indgår i byggeriet – og krav til byggeaffald fremmer genbrug, genanvendelse og anden materialegenvinding.
  • Lever op til skrappe krav, der fremmer biodiversiteten. Dels via foranstaltninger for at bevare og forbedre biodiversiteten på byggegrunden, og dels via krav til certificeret træ i bygningens konstruktion fra ansvarligt forvaltede skove.
  • Har en høj kvalitet, hvilket bl.a. sikres gennem krav til fugtkontrol og krav til entreprenørens egenkontrol i byggeprocessen.
  • Er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger, inklusive klimaberegning for relevante bygninger.

Hvilke byggerier kan opnå Svanemærket?

Det er muligt at certificere følgende bygningstyper med Svanemærket:

  • Etagebyggeri
  • Huse, fx parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse.
  • Skoler, daginstitutioner
  • Kontorbyggeri
  • Plejeboliger og plejehjem
  • Sundhedscentre, lægehuse og klinikker
  • Hoteller og andre overnatningssteder
  • Konferencecentre

Uddannelse i svanemærket byggeri

Arbejder du professionelt med certificeret byggeri? Vil du gerne være helt i front med Svanemærkets nye krav til nybyggeri? Så har du nu mulighed for at tilmelde dig kurser i svanemærket byggeri.

Læs mere
Bygning set oppefra med haver og terrasser på taget

Svanemærket renovering

Cirka 65 % af danske bygninger skønnes at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele frem mod 2050 – det viser tal fra Dansk Byggeri's Energianalyse 2019. Der er derfor et stort potentiale på miljø- og klimaområdet ved at arbejde med svanemærket renovering.

Certificeringen fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer samtidig, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav.

Overvejer I at certificere et byggeri?

Henrik Hougaard

Relationschef

+45 72 41 48 06

hho@ecolabel.dk

Har I spørgsmål til kravene?

Jimmi Udengaard Schriver

Konsulent

+45 72 41 48 42

jim@ecolabel.dk

Læs også